Historier fra virkeligheden/ Charlotte fik skubbet og blev Kongelig

Historier fra virkeligheden/ Charlotte fik skubbet og blev Kongelig

Hvis du følger med på DASK-online, i vores konkurrencer og på vores Zoom, har du helt sikkert stødt på Charlotte Wangel. En nysgerrig sjæl med stikkende spørgsmål som gør at vi får nuance i vores debat.

Bag sjælen gemmer der sig en gammel ambition som er blevet vagt til live de seneste par år, som vi er meget stolte af at være en del af. For vi (DASK) er kun en del af den med de skub vi giver, for rejsen hertil har bølget op og ned undervejs... som det jo gør. Noget man skal acceptere som skuespiller.

Men Charlotte er sin helt egen og har en stædighed og vedholdenhed som er ret unik. At starte (igen) i så sen en alder og have succes, er faktisk ret sjældent selvom vi efterhånden har flere eksempler på at det kan lade sig gøre.

Her kan du læse om Charlottes beretning om hvordan en jyde kan ende på den helt store scene, selvom alle odds faktisk går den anden vej.

Joo, hun er noget helt særligt hende Charlotte, det har de opdaget på Det Kongelige Teater ;-)


Charlottes historie:

Som ung spillede jeg meget teater.

Jeg var med en teatergruppe på turne i Europa, og var senere med til at åbne Teater Medusa i Vejle. Jeg var entertainer i Legoland hvor jeg i et par sæsoner underholdt gæsterne rundt i parken.

Det var skønt at udfolde sig både i øverummet og på scenen, med improvisation og tekstarbejde. Det der med at finde frem til personen bag replikken er en rejse uden lige, og selv om man synes at man er klar med personen når man når til generalprøven, ja så kan det ikke undgås at der lægges til og trækkes fra efterhånden som forestillingerne skrider frem. Processen stopper ikke, hverken for fiktive personer eller for os af kød og blod.

For mig var det tydelig at jeg havde fundet min hylde. Men livet leves, og selv om man tror at man nu har udstukket den rette kurs, så kan der altid komme en ny livsbetingelse som ændrer kursen. Det gjorder der desværre for mig. Jeg ville så gerne have været blevet ved med teater, men jeg har holdt en pause på 18 år.

Men for to år siden, som 55 årig tog jeg fat om mit begær igen. Og sikke to fantastiske år det har været.

Jeg rendte ind i Dansk Skuespiller Katalog, og fik de skub der skulle til for at jeg kunne bruge min energi på at spille i stedet for at rode rundt efter at finde job. De er jo lige her på DASK. Opslag efter opslag med tilbud om roller som statist og skuespiller. Det er bare at vælge fra hylderne.

Blandt andet fandt jeg hurtigt en del opslag fra filmskoler som ville have et katalog med skuespillere de kunne plukke af. Og der var sørme også et opslag fra Det Kongelig Teater.
De tager jo på turné rundt i landet, så selv om jeg bor i Jylland tænkte jeg det ikke kunne skade at komme i deres statistkatalog. Det er godt et år siden jeg lagde billet ind der.

Og i marts måned tikkede en mail ind fra statistkoordinatoren på det kongelige. De skulle bruge fire kvindelige statister til ”A handmaids Tail”, som operaforestilling i Operaen i København. Hvis jeg ville kunne møde alle datoer til prøver og naturligvis forestillinger så var jeg velkommen til at lægge en ansøgning til audition i april. Nå ja, så ville de da også lige høre om jeg ville være villig til at lade mig sænke ned i en faldsele, her taler vi altså 16 meter over scenen i høj fart for at det ligner en hængning. Og så ville de da også lige spørge om jeg ville lade mig kronrage!!!

Jeg talte med min familie om hvorvidt de ville kunne undvære mig i halvanden måned, og hvad de for øvrigt synes om at jeg måske skulle hænges og kronrages. Mit barn som også er teater-/filmtosset, sagde at han jo lige havde været kronraget og så kunne jeg bestemt også. Min mand var også med på den og begyndte straks at se efter parykker til mig. Han mente endda at den skulle være selvlysende grøn!

Jamen så var jeg jo nærmest nødt til at melde mig til den audition når der ikke var nogen modstand herhjemme fra. I mellemtiden fik jeg en rolle i en spillefilm. De dage hvor jeg skulle til optagelse blev ændret et par gange, men til sidst var der lagt en fast dato som jeg sagde ja til. Dagen efter mit ja, tikkede endelig invitation ind til audition på Det Kongelige. DET VAR DEN DAG JEG SKULLE TIL FILMOPTAGELSE!!
Så det var altså min korte karriere på nationalscenen. Sådan en chance kommer kun én gang. Øv, øv, øv. Men en aftale er fast og jeg skulle filme.

Men mirakuløst, to måneder senere kontaktede teateret mig igen. De havde ikke fundet alle kvinderne og skulle holde en ny audition, om jeg ville med? Naturligvis!
Så jeg drog til København, gjorde hvad jeg blev bedt om, og tog hjem med en god følelse. Jeg havde fået endnu en chance og havde gjort det så godt jeg kunne, så nu var det ude af mine hænder.

Dagen efter fik jeg besked om at JEG var antaget! Som den eneste af de 8 der var til ekstra audition blev jeg tilbudt en af de oprindelige fire roller. WAUU! Det var altså det jeg kunne drive det til efter blot to år i DASK og et år i DNA. Fedt!

Så afsted til København igen, for nu skulle jeg til skrædderne og måles til kostume og have en ekstra snak med statistkoordinatoren. Han er for øvrigt Louis Miehe-Renards søn og vældig flink. Det var alle dem jeg mødte på teatret, flinke altså! Selv om Louis havde en frygtelig masse børn var det kun denne ene søn jeg mødte.

Så ind på det gamle teater på Kongens Nytorv og hilse på og få endnu flere informationer.

På vej hjem fik jeg lige booket et værelse for den tid jeg skal arbejde på teatret.

Og nu kan jeg bare vente. Og vente. Vi går i gang september 2022.

Jeg glæder mig HELT vildt.


Mon ikke vi følger op med en historie til efteråret, når Charlotte står på den største scene af alle? - Øh jo ;-)

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder