Viden om

Watch the 6 WTA Finalists - Click here

Vigtig info om medvirken i reklamefilm som skuespiller


dask nyhed

Vigtig info om medvirken i reklamefilm som skuespiller

Deadline inden d. 1. januar 2026

Vigtig info om medvirken i reklamefilm som skuespiller

Vi bruger meget tid på daglig basis på at vejlede vores DNA-studerende og agentprofiler omkring kontraktforhold vedrørende medvirken som skuespiller i reklamefilm. Vi har skrevet mange artikler herinde under "Viden om", som jeg vil anbefale, at du læser og forholder dig til.

Helt grundlæggende skal du tage stilling til, hvad din ambition er med skuespilleriet.

Hvis det er en hobby for dig, og du ikke har intentioner om at avancere til større højder, kan det at medvirke som skuespiller være en sjov oplevelse og tjene lidt ekstra penge til at dække diverse udgifter.

Hvis du derimod har ambitioner om at nå længere, skal du være varsom og kritisk over for, hvad du medvirker i. For mange reklamefilm kan begrænse dine muligheder både i større reklamer og i fiktionsproduktioner.

Du skal derfor tage stilling til, hvor du er på nuværende tidspunkt. Udfordringen opstår ofte, når mange starter som en hobby, men ambitionerne vokser over tid, hvilket kan ende med at begrænse dine muligheder.

Alderen spiller også en rolle her. Sandsynligheden for at opnå større roller i fiktionsrelaterede produktioner mindskes med alderen, dels på grund af konkurrencen fra etablerede skuespillere og dels på grund af færre tilgængelige roller. Medvirken i reklamefilm kan derfor ses som mindre skadeligt set udefra.

Hvis du er ung, kan du dog være fanget i et dilemma. På den ene side kan det være fristende at deltage i mange reklamefilm for at tjene ekstra penge og dække omkostninger til kurser, profiler osv. På den anden side kan denne prioritering få konsekvenser senere hen. Dette er et paradoks, da ingen ved med sikkerhed, om det vil ske.

Valget er derfor dit, men det er vigtigt at træffe det med viden på et oplyst grundlag, hvilket vi forsøger at give dig her samt med vores andre artikler herinde.

Du skal lytte til, hvad vi siger, men du skal handle, som du finder bedst.

"Rules of thom":
Statistarbejde i reklamefilm er på ingen måde farligt (hvis du er statist). Du kan medvirke i så mange reklamefilm, som du ønsker, da statistarbejde ikke giver synlighed eller eksponering. Det er en del af definitionen på at være statist.

Skuespillerarbejde i online reklamefilm, sociale platforme, hjemmesider osv. er heller ikke farligt, så længe det ikke kombineres med andre platforme som print, biografer, udendørs reklamer osv. Eksponeringen øges her, og derfor skal betalingen også være passende, hvilket den sjældent er.

Skuespillerarbejde i reklamefilm på tv skal du være særligt varsom med. Det er massiv eksponering, hvor online reklamer ofte er målrettet bestemte målgrupper. Hvis du medvirker som skuespiller i tv-reklamer, skal du betales for det, da det kan begrænse dine muligheder i andre sammenhænge.

Når vi taler om reklamefilm generelt, må du aldrig indgå buy-out-aftaler, hvor kunden får ubegrænsede rettigheder til dig og materialet. Du kan aldrig vide, hvornår og hvor du bliver eksponeret, og det er direkte skadeligt.

Lav altid tidsbegrænsede aftaler. For online brug vil 1 års aktiv brugsret være passende, og for tv maksimalt 2 år. Men vær opmærksom på kombinationen af rettigheder og platforme.

Det er ikke altid, du kan forhandle lønnen op på en reklamefilm, men du kan forhandle om udløbsdatoen.

Hvis du har en agentprofil på DASK-online, kigger vi gerne på dine kontrakter, før du underskriver dem.

Vi vejleder dig, men du bestemmer selv, hvordan du handler på det.

Tak for at være en aktiv del af DASK-online



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1320 Sidevisninger