Kursus og uddannelse

WTA er i gang hele september - Vind 25.000 kr

Kom i skole- eller uddannelsespraktik som skuespiller (Skoleåret 2024/2025)


dask nyhed

Kom i skole- eller uddannelsespraktik som skuespiller (Skoleåret 2024/2025)

Deadline inden d. 1. maj 2025

Kom i skole- eller uddannelsespraktik som skuespiller (Skoleåret 2024/2025)

Vi har siden 2015 tilbudt alle vores unge brugere, som skal i praktik i forbindelse med folkeskolen eller en ungdomsuddannelse, muligheden for at ansøge om at komme i praktik ved en skuespiller via vores netværk. Enten i et personligt relateret praktikforløb eller som gruppe. Der har været en enorm efterspørgsel blandt vores unge brugere, som slet ikke står mål med de praktikpladser, der er blevet tilbudt

I stedet for at fjerne muligheden helt, vælger vi at tilbyde denne til vores unge med en "Skuespillerprofir". Det er vigtigt at understrege, at du IKKE skal tilkøbe en skuespillerprofil for at komme i praktik, men fordi du ønsker skuespillerjobs i filmproduktioner. Skolepraktik er blot en ekstra mulighed vi tilbyder vores unge skuespillerprofiler


Om skolepraktikken:

Siden 2002 har vi samarbejdet med omkring 400 uddannede skuespillere, som er en del af Dansk Skuespillerforbund, med henblik på optagelsesprøver til skuespillerskolerne eller privatundervisning generelt. Det er disse skuespillere, som personligt vil henvende sig til dig, hvis de ønsker en praktikant eller en gruppe af praktikanter.

Hvis din skole har et ønske om at få en skuespiller ud for at fortælle eller undervise, så kontakt os. Det er også en mulighed. Her skal skuespillere naturligvis lønnes efter aftale.


Skolepraktik, som gruppe eller individuelt:

Vi giver vores uddannede skuespillere adgang til vores system, hvor du som skolepraktikant med en skuespillerprofil kan tilmelde dig, hvis du ønsker at komme i praktik som skuespiller. Nogle skuespillere vælger en enkelt ud til et uges forløb, mens andre skuespillere vælger en mindre gruppe.

For at komme i betragtning skal du gå i folkeskole eller på en ungdomsuddannelse.

Efter du har ansøgt fra din profil tager skuespilleren kontakt til dig (og dine forældre), som sammen med skolen skal aftale det videre forløb. Al kontakt vil foregå telefonisk mellem skuespilleren og dine forældre, efter du har tilmeldt dig via din profil.

Bemærk, at det er fuldt ud gratis for vores skuespillerprofiler at komme i praktik, men der kan være en symbolsk brugerbetaling ved gruppepraktik, som vil fremgå ved henvendelsen fra skuespilleren.

Du kan til enhver tid takke nej til det tilbud, du måtte få, hvis det ikke passer ind i din tidsplan for praktik. Derfor er det vigtigt, at du angiver den periode, hvor det er muligt for dig at komme i praktik. Det er ikke sikkert, at denne periode stemmer overens med de skuespillere, der ønsker praktikanter. Så der er mange ting der også skal passe sammen.

Du kan altid afmelde dig på samme måde, som du tilmelder dig via din profil, når et praktikforløb ikke længere er relevant for dig.


ALTERNATIV!

Ønsker du selv at være opsøgende på en praktikplads i dit nærområde har vi under "Auditions" en Teaterliste med teaterscener fra hele landet. Her anbefaler vi at du finde relevante teaterscener og kontakter dem via mail omkring en evn. praktik. En personlig og målrettet henvendelse vil være at foretrække i dette tilfælde.

Held og lykke med det derude ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


864 Sidevisninger