Hvem udbetaler dig statisthonoraret? - Er det ikke lige meget?
Hvem udbetaler dig statisthonoraret? - Er det ikke lige meget?
Hvem udbetaler dig statisthonoraret? - Er det ikke lige meget?
Nej, det er bestemt ikke lige meget. Det handler om gennemsigtighed og sikkerhed i forhold til, at du får den aftalte løn, og om du overhovedet får lønnen i sidste ende. Statistkoordinatoren må ikke være afsender af din løn.
Generelt er branchen begyndt at påskønne statistopgaver med honorarer og ikke gavekort. Men gavekort til Supergavekortet og GoGift forekommer stadig som betalingsform.
Betales du via honorar, er det arbejdsgiveren, der indberetter til Skat. Hvis du modtager gavekort, skal du selv stå for denne indberetning. SKAT stiller krav til produktionerne om, at de er ansvarlige for indberetningen, hvorfor gavekortmuligheden stort set ikke længere eksisterer.
Modtager du gavekort, er det vigtigt, at du modtager det, når du er på optagelse, eller at det mailes efterfølgende fra produktionen. (Tjek spamfilter, og ryk statistkoordinatoren, hvis du ikke modtager det efter aftale).
Det er produktionen, der skal aflønne dig, IKKE statistkoordinatoren! Hvis det er statistkoordinatoren, kan produktionen ikke gøres ansvarlig for manglende eller udeblivende løn. Dit ansættelsesforhold/kontrakt er med produktionen, ikke statistkoordinatoren.
Hvis du eksempelvis medvirker i en DR-produktion og underskriver kontrakt og samtykkeerklæring mod et B-honorar på 500 kr., skal dette udbetales af og indberettes af DR. Udbetales det ikke af DR, stemmer indberetningen til SKAT ikke. Arbejdsgiver og udbetaler skal være den samme. Skulle SKAT tjekke, vil du også blive spurgt ind til disse forhold, og du vil eksempelvis ikke kunne få kørselsgodtgørelse.
Hvis dette er tilfældet i det konstruerede eksempel, skal du kontakte DR/produktionen og statistkoordinatoren for at få rettet dette forhold.
Statistkoordinatoren er ansat af produktionen til at koordinere statister og indberetter/bogfører ikke løn. Statistkoordinatoren skal heller ikke være i besidelse af dit CPR nr eller andre personfølsomme oplysninger, med mindre du har givet statistkoordinatoren en særlig GDPR tilladelse herfor.
Sådan ansøger du!
Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder
569 Sidevisninger