Historier fra virkeligheden - Hvo intet vover, intet vinder - Benjamins vej til den store scene

Historier fra virkeligheden - Hvo intet vover, intet vinder - Benjamins vej til den store scene

Hvis man ikke gør det, en gang i mellem. Altså søger, tager chancen når den byder sig. Sker der intet. Og man vinder heller ikke i Lotto hvis man ikke spiller. Denne historie handler ikke om held eller lotto, men om at søge den chance man har når den kommer. Man ved ikke om den kommer igen.

Vi har et samarbejde med Aarhus Teater på snart 20ende år, og muligheden er der når man griber dem der kommer...

Læs Benjamins historie fra virkeligheden med hans egne ord her:


Det hele startede med at jeg var sammen med nogle venner oppe på mit studie på Aarhus Universitet. Til daglig læser jeg Dramaturgi på universitet, så jeg studerer i et miljø, hvor der eksisterer et bredt scenekunsterisk netværk. Så man opfanger hurtigt, når der sker noget på den front. I januar var vi et par stykker der var mødt op på studiet for at øve på vores studenterrevy og her får jeg så at vide fra en veninde at de søger statist ensemble roller nede på Aarhus Teater til en forestilling der skal spille på Scala. Jeg tænkte i starten at det lød spændende, men havde ikke tænkt over at søge det ligefrem.

Så kom jeg hjem i min lejlighed om aftenen, og smed mig på sofaen. Så fandt jeg min pc frem og det første der dukkede op, var en annonce fra DASK, hvor der stod at de søgte folk på Aarhus Teater til den her meget specielle forestilling som skulle spilles til efteråret og sjovt nok der var der deadline for tilmeldinger samme aften. Så undersøgte jeg det nærmere og kunne se de søgte personer der var gode til at bevæge sig og jobbet er lønnet. Jeg har efterhånden en del erfaring med skuespillets kunst, et fag jeg har berørt siden jeg var 15 og i dag er jeg 23. Jeg er i gang med en uddannelse der gør at jeg på et tidspunkt kan kalde mig for ekspert inden for drama. Der var mange flueben og grønne lys ved min profil, så jeg tænkte ”Du taber ikke noget ved at prøve at søge” Så jeg søgte det og tænkte ikke mere over det.

Så gik der et par dage og pludselig tikkede der en mail ind at jeg er blevet valgt til at komme til audition. ”Nå for dælen” tænkte jeg overrasket. Det var lidt tid siden jeg havde været til en fysisk audition eller casting, så jeg tænkte at jeg nok var lidt rusten på den front, men det er en oplagt mulighed for at spille på en af de største scener i DK, så jeg takkede ja. Vi skulle ikke forberede noget, vi skulle blot møde op på Aarhus Teater på audition dagen.

Jeg mødte op til audition og her fik jeg et nummer og blev vist hen til venterummet, hvor alle de andre sad. Der er var cirka 60 mennesker, der var mødt op. Der er var over 100 mennesker der havde søgt rollerne. Så jeg kunne godt regne ud at oddsene ikke var så store. De skulle bruge cirka 10 personer. Jeg sagde til mig selv med det samme ”keep it cool, så vigtigt er det heller ikke, det er okay hvis du ikke bliver valgt, du laver alligevel så mange andre ting i dit liv” Jeg var meget loose, ligeglad og løssluppen. Auditionen forløb sig således at vi blev delt ind i små hold, som så blev sendt ind i et rum, hvor der sad en dramaturg og en instruktør, som vil lave nogle øvelser og improvisationer med os. Da det blev min tur, blev sendt vi ind i rummet. Her skulle vi så danse med hinanden og improvisere små billeder sammen undervejs. Ingen kendte hinanden og pludselig skulle vi helt vildt tæt på hinanden. En meget sjov og spøjs oplevelse. Det mindede mig meget om optagelsesprøverne til skuespillerskolerne. Så kom vi ud og så skulle vi vente på alle havde været igennem.

Så kom de ud til sidst med seddel over alle de numre der skulle sendes hjem og de numre der skulle ind igen. Her må jeg indrømme at mit hjerte bankede lidt hurtig her. Det er altid lidt spændende, men jeg var forberedt på det værste. Så begyndte de at læse op og lige pludselig blev mit navn råbt op ”WHAT BENNE, DET ER SKU DIG” tænkte jeg lige der. Jeg var gået videre og så startede de forfra med sortere igen og vi skulle ind og lave ting igen med instruktøren. Det gjorde vi af 3 omgange det her show, indtil vi var 14 tilbage, som så blev sendt hjem og så vil de ringe til dem af os der skulle være med. Audtionen var en kæmpe rutsjebanetur, selvom jeg var cool i starten, så blev jeg alligevel revet med af stemningen.

Der gik et par dage, hvor jeg ventede på at høre noget og så ringede de og sagde jeg var blevet valgt til at være med i forestillingen. Så stod jeg der, helt i chok af glæde og takkede ja med det samme til at være med. En drøm var pludselig gået opfyldelse. En Bucketlist kunne krydses af. Jeg skal optræde på Aarhus Teater, noget jeg har drømt om siden jeg startede med at spille skuespil. Jeg har haft en drøm og den er gået i opfyldelse. Det er helt speciel følelse og jeg er meget taknemmelig over at jeg har turde at drømme det og gå efter det og aller vigtigst at opleve det.

I dag arbejder vi på fuldskrue med at gøre klar og øve op til premieren. Vi har premiere her d. 25. august og så spiller vi en måned. En hel måned som professionel performer. Vi spiller helt frem til d. 28. september på Scala scenen inde på Aarhus Teater. Jeg nyder alle dage fuldt ud og jeg er kun halvvejs igennem den her rejse. Jeg er taknemmelig hver dag over at jeg greb denne mulighed. Lige nu føles det som om, jeg rider en på bølge og det er jeg fuld bevidst omkring, og bølgen slutter nok også på et tidspunkt, og hvor jeg ender henne efter dette, er ikke til at sige. Det tager vi til den tid.

Tak, Benjamin ;-)

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder