Kursus og uddannelse

Watch the 6 WTA Finalists - Click here

Ongoing Filmskuespillertræning for Agentprofiler (Fast koncept)


dask nyhed

Ongoing Filmskuespillertræning for Agentprofiler (Fast koncept)

Deadline inden d. 15. august 2025

Ongoing Filmskuespillertræning for Agentprofiler (Fast koncept)

Vores hovedfokus igennem de senere år har været på at dygtiggøre vores brugere, så det er dem der lander rollen uanset hvor rollen kommer fra. Det er i den grad lykkes, så nu sætter vi speed på og tager næste logiske skridt.

Hvis du skal have rollen når du kommer til castingen, skal du træne. Hele tiden og vedligeholde din form, ellers får du ikke spilletid.

Men det er ikke ligemeget hvad du træner, hvordan, hvor meget og med hvem?

Vi har udviklet 10 filmskuespillerøvelser, som du kan selvtræne hvor du vil, hvornår du vil og i det omfang du vil. Flere øvelser vil blive udskiftet fra årsskiftet, men vi starter med disse 10, som nu er tilgængelige ved din Agentprofil, hvis du har en sådan.

Øvelserne rummer alle forskellige grundlæggende elementer du skal kunne mestre for at blive en dygtig/ bedre filmskuespiller. De arbejder med den tekniske og den mentale del, som er en stor del af kunsten for at kunne spille til et kamera. Uanset hvor du er på karrierestigen vil disse øvelser kunne bidrage til at opretholde og forbedre dit niveau.

Øvelserne er udviklet løbende igennem årene via vores Online Filmskuespillerskole (2008-2014), Filmskuespillerskoler for voksne og unge (2002-2014) og igennem vores DNA uddannelse (2014-2022). Har du deltaget i nogle af disse forløb tidligere vil du kunne genkende elementer herfra, selvom øvelserne er opdateret og tilpasset formen her.

Du bestemmer helt selv i hvilket omfang du ønsker at træne disse og hvilke. Du vil opleve at nogle øvelser giver mere mening for dig at træne end andre, men også opleve at dette over tid kommer til at skifte. Fordi du over tid udvikler dig. Øvelserne vil også inspirere dig til at udvikle dine egne øvelser i forlængelse af disse.

Øvelserne er struktureret sådan at det er nogle du kan vælge at lave helt alene, eller sammen med andre. Øvelserne er udviklet således at de efter gentagende træning bliver en del af din “metode”. Øvelserne kan du træne i pauserne i en travl hverdag eller forud for en casting/ selftape eller optagelser... også helt uden kamera, når først du har god erfaring med øvelserne.

Gennemgående/ kontinuerlig/ Ongoing træning er helt fundamentalt, hvis du har ambitioner med dette fag og vil være foran alle andre som ikke prioritere at træne.

Det er på ingen måder anderledes end med noget andet. Har du ambitioner om at løbe en Marathon en dag, kræver det kontinuerlig træning og planlægning. Hvis du viger fra din plan og din træning har du bare endnu længere før du er i mål. Sådan er det også med filmskuespillertræningen. Svigter du din træning, misser du muligheden for at få rollen når den kommer. Dette er med andre ord din kredsløbstræning.

Men faktum er bare, at stort set ingen træner i dette fag. Starter du din træning her, eller andre steder i andre sammenhænge vil du hurtigt kunne se en forskel… fordi det er dig der kommer til at lande rollen.

Motivation og selvdisciplin er nøglen for om du lykkes med øvelserne og holder fast. I en travl hverdag med andre gøremål, er det vigtigt at du prioriterer din træning og prioritere tid til det og holde fast. En evne du uanset, også skal besidde som skuespiller. En Marathon løber skal også løbe når det regner eller er koldt og overvinde smerten når han rammer muren.

Vi giver dig muligheden for at finde en træningspartner. Enten fysisk eller online. Det vil øge din motivation betragteligt at træne med andre.

Vores Ongoing filmskuespillertræning vil være en fast del af Agentkonceptet fremadrettet, som løbende vil blive udviklet med vores brugere.

Vi giver dig muligheden, tak for at gribe den ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


3328 Sidevisninger