Andet

Deltager du i vores STORE FEDE Julekonkurrence?

25 år med DASK i ord og tal (1. dec 1999)


dask nyhed

25 år med DASK i ord og tal (1. dec 1999)

Deadline inden d. 1. januar 2028

25 år med DASK i ord og tal

1. december 2024 er det en realitet, at DASK har eksisteret som virksomhed i 25 år.
Ideen tog fart i maj 1999 og blev senere udviklet til den forretningsidé, der så sin spæde start i december 1999. Det skulle siden vise sig, at vi var de første på verdensplan med denne idé om et formidlingsbureau for freelance skuespillere.

Vi er IKKE en platform, du finder andre steder, og det har vi aldrig været. Vi har alle dage været jobskabende, vidensformidlende og har dygtiggjort vores brugere, hvis de har ønsket det. Vi er ikke blinde formidlere, men aktive samarbejdspartnere med de producerende, castere og statistkoordinatorer, der anvender vores system.

Vi har været i direkte berøring med over 130 filmproduktioner de sidste 25 år – enten som castere/statistkoordinatorer eller som direkte assisterende. Vi er derfor direkte involveret i op mod 60 % af al længere fiktion i Danmark og er den platform, der leverer klart flest job.

Nedenfor ses en oversigt over de projekter, vi har søsat og afviklet over de første 25 år – og nye er naturligvis i støbeskeen:

1999
Maj: Ideen tager form, og konceptet udvikles over de næste måneder.
August: Det første trykte katalog kommer fra grafikerne.
Oktober: De første eksemplarer leveres videre i det århusianske filmmiljø.
December: Første booking af skuespillere sker den 27. december.

2000
Succesen er enorm og overstiger alle forventninger.
Et fysisk katalog giver dog en række begrænsninger og udfordringer, som truer med at lukke forretningen.
September: Åbning af en online version.
Oktober: Vi afholder stor fødselsdagsfest for 500 mennesker på VoxHall i Aarhus.

2001
Januar: DASK går online den 1. januar 2001.
Marts: DASK caster den første spillefilm med instruktør Nils Malmros (At kende sandheden).
August: Optagelserne til spillefilmen starter, og DASK koordinerer statister i Aarhus, Esbjerg og København.
September: Vores første filmskuespillerskole for unge starter med et hold i Aarhus.

2002
Stor anlagt åben casting over hele landet til spillefilmen Solopgang af Nicolai Feifer og Zentropas spillefilm 2 Ryk og en aflevering af Aage Rais.

2003
Marts: DASK flytter som den første virksomhed ind i nye lokaler i Filmby Aarhus.
August: Etablering af filmskuespillerskoler for unge i Aalborg, Vejle, Horsens, Odense og København – foruden Aarhus.
September: Opstart af castingfotografering af medlemmer i Aarhus (gentaget tre gange årligt).
December: Den første online julekonkurrence (gentaget hvert år).

2004
Castingevent til Videomarathon, hvor der over en weekend skulle findes skuespillere til over 300 kortfilm (gentaget i forskellige versioner tre gange).
Opstart af castingfotografering i København (gentaget tre gange årligt).

2005
Marts: Udvikling og igangsætning af den første udgave af reklamefilmkonkurrencen Kort&Godt med tre virksomheder og 330 indsendte film (gentaget otte gange, senest i 2018).
Oktober: Stor event og finale af reklamefilmkonkurrencen i Filmby Aarhus' studier.

2007
Nyt format for reklamefilmkonkurrencen Kort&Godt med 100 virksomheder og 1800 indsendte film fra Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Danmark.
Opstart af castingfotografering i Odense (gentaget tre gange årligt).

2008
Udgivelse af improvisationslæsningsbogen: "Fantasilæsning"
November: Ideen til Julemandsregisteret blev søsat (nu en tilbagevendende begivenhed).

2009
Juni: Storslået Filmactingfestival for 120 skuespillere på Højskolen Snoghøj.
Opstart af online filmskuespillerskole via YouTube (gentaget to gange årligt frem til 2014).
August: Udgivelse af det første og eneste dansksprogede castinglitteratur "Casting og Audition for skuespillere og statister"
November: Nissepigeregisteret blev søsat.

2010
Castingturné rundt i landet, hvor vi castede til 275 filmproduktioner samtidig. Omkring 4400 skuespillere blev castet i løbet af 14 dage.
Etablering af 43 filmskuespillerskoler for unge over hele landet med over 1500 elever. 180 elever fordelt på seks hold i Aarhus alene.
Opstart af portalen DASK-offline.
Opstart af fundingportalen Kulturpuljen.dk.
Opstart af DASK ERFA (erfaringsgrupper for skuespillere).
Opstart af fysisk filmskuespillerskole for voksne i København og Aarhus med rotation af undervisere. (Gentaget 3 gange)

2011
Opstart af portalerne CastSelv.dk og Videoansøgningen.dk.
Efter 10 års pause starter vi op med statistkoordinering igen til spillefilmen Hvidstengruppen.
Casting via CastSelv.dk til spillefilmen Sorg og glæde af Nils Malmros.

2012
CastSelv bliver en integreret del af DASK-online.

2014
November: Opstart af DAS (Den Autodidakte Skuespilleruddannelse) med 12 skuespillere – en videreudvikling af DASK ERFA.
Første CastSelv DM (siden afholdt seks gange).

2017
Opstart af den online skuespilleruddannelse DNA (Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse) med 48 skuespillere. Programmet kører nu på 9. år.

2020
Opstart af selftapekonkurrencen Top of Mind (gentages hvert år).
Månedlige Zoomkonferencer til udvalgte temaer for alle brugere af DASK-online

2021
Opstart af det gratis netværkskoncept Walk and Talk (gentages tre gange årligt).
Ongoing Filmskuespillertræning – 10 øvelser, som vores skuespillerprofiler kan lave selvtræning ud fra.

2022
Opstart af kortfilmkonkurrencen WTA – Winner Takes All, hvor skuespillerne producerer kortfilm med sig selv i hovedrollerne (nu afviklet for tredje gang).

2023
August/ Opstart af hold 1 til "Selftapeskolen for forældre med børn mellem 8-15 år" (Helt særligt koncept for forældre, afholdes 2 gange årligt)

2024
Opstart af castingportaler i Norge og Sverige med særligt koncept.
25-års jubilæum i maj (idéen) og december (CVR-nummer).
1. december 1999 (CVR)

2025
Vi har udviklet et nyt online kursusmodul, som vi introducerer i starten af 2025. Dette modul bliver en del af en samlet indsats med både online og fysiske kurser. Flere fysiske kurser er allerede planlagt, men der mangler endnu data for nogle af dem.

Planlagte aktiviteter i 2025:

Januar:
Castingfotografering i Aarhus, Odense og København.
Castingkursus med Anders Nygaard i Aarhus og København.

Februar:
Walk and Talk i Aarhus, Odense, København, Malmø, Stockholm, Bergen og Oslo.
Dubbingkursus.
Opstart af DNA årgang 9.
Filmacting-kurser over 12 uger i Aarhus, Randers, Silkeborg, Vejle, Kolding, Odense og Svendborg.

Marts:
Selftapekonkurrencen Top of Mind.

Maj:
Castingfotografering i Aarhus, Odense og København.
Walk and Talk i Aarhus, Odense, København, Malmø, Stockholm, Bergen og Oslo.

Juli:
Dubbingkursus.

September:
Opstart af den 4. omgang kortfilmkonkurrencen WTA – Winner Takes All.
Castingfotografering i Aarhus, Odense og København.
Walk and Talk i Aarhus, Odense, København, Malmø, Stockholm, Bergen og Oslo.

Oktober:
Dubbingkursus.

December:
Julekonkurrencen.



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


222 Sidevisninger