Kursus og uddannelse

Læs mere om Skuespilleruddannelsen DNA - KLIK HER

Ongoing Filmskuespillertræning for Skuespiller- og Agentprofilerprofiler


dask nyhed

Ongoing Filmskuespillertræning for Skuespiller- og Agentprofilerprofiler

Deadline inden d. 1. januar 2027

Ongoing Filmskuespillertræning for Skuespiller- og Agentprofilerprofiler

Vi har siden sommeren 2022 præsenteret vores "Ongoing Filmskuespillertræning" som en fast del af konceptet for vores "Agentprofiler", nu ruller vi også vores 12-ugers træningsforløb ud for alle vores "Skuespillerprofiler" også.

Ved din skuespiller- eller agentprofil har du direkte adgang til at selvtræne vores 10 Ongoing filmskuespillerøvelser under "Kurser" (Helt gratis), men nu kan du også koble dig på vores 12 ugers træningsforløb som du kan læse om nederst i dette oplæg og tilmelde dig direkte fra din profil som anvist. Vores DNA studerende vil få et gratis 12 ugers forløb tilbudt, som led i deres uddannelse.


OM ONGOING FILMSKUESPILLERTRÆNING
Vores hovedfokus igennem de senere år har været på at dygtiggøre vores brugere, så det er dem der lander rollen uanset hvor rollen kommer fra. Det er i den grad lykkes, så nu sætter vi speed på og tager næste logiske skridt. - At tilbyde muligheden for alle vores ambitiøse skuespillere.

Hvis du skal have rollen når du kommer til castingen, skal du træne, inden. Hele tiden og vedligeholde din form, ellers får du ikke spilletid. Det giver mening for de fleste, men det er de færreste der forstår det og handler på det. Hvis du skal være en dygtig filmskuespiller skal du praktisere det - og forstå det.

Men det er ikke ligemeget hvad du træner, hvordan, hvor meget og med hvem?

Vi har udviklet 10 filmskuespillerøvelser, som du kan selvtræne hvor du vil, hvornår du vil og i det omfang du vil. - men også med hvem du vil. Fordi det er selvtræning, er ikke ensbetydende med at du ikke kan involvere andre i din træning?

(Find øvelserne under "kurser" - men du skal scrolle ned i bunden af listen for at finde øvelserne)

Øvelserne rummer alle forskellige grundlæggende elementer du skal kunne mestre for at blive en dygtig/ bedre filmskuespiller. De arbejder med den tekniske, skuespillertekniske og den mentale del, som er en stor del af kunsten for at kunne spille til et kamera. Uanset hvor du er på karrierestigen vil disse øvelser kunne bidrage til at opretholde og forbedre dit niveau.

Øvelserne er udviklet løbende igennem årene via vores Online Filmskuespillerskole (2008-2014), Filmskuespillerskoler for voksne og unge (2002-2014) og igennem vores DNA uddannelse (2014- ?). Har du deltaget i nogle af disse forløb tidligere vil du kunne genkende elementer herfra, selvom øvelserne er opdateret og tilpasset formen her.

Du bestemmer helt selv i hvilket omfang du ønsker at træne disse øvelser og hvilke. Du vil opleve at nogle øvelser giver mere mening for dig at træne end andre, men også opleve at dette over tid kommer til at skifte. Fordi du over tid udvikler dig. Øvelserne vil også inspirere dig til at udvikle dine egne øvelser i forlængelse af disse.

Øvelserne er struktureret sådan at det er nogle du kan vælge at lave helt alene, eller sammen med andre. Øvelserne er udviklet til at de efter gentagende træning bliver en del af din “metode”. Øvelserne kan du træne i pauserne i en travl hverdag eller forud for en casting/ selftape eller optagelser... også helt uden kamera, når først du har god erfaring med øvelserne.

- men det hedder "Ongoing", af en årsag.

Gennemgående/ kontinuerlig/ Ongoing træning er helt fundamentalt, hvis du har ambitioner med dette fag og vil være foran alle andre som ikke prioritere at træne.

Det er på ingen måder anderledes end med noget andet. Har du ambitioner om at løbe en Marathon en dag, kræver det kontinuerlig træning og planlægning. Hvis du viger fra din plan og din træning har du bare endnu længere før du er i mål. Sådan er det også med filmskuespillertræningen. Svigter du din træning, misser du muligheden for at få rollen når den kommer. Dette er med andre ord din kredsløbstræning.

Træner du øvelserne her sporadisk, får du kun et begrænset udbytte, ja de kommer måske endda til at virke ligegyldige? Lav en plan og få dem trænet, når det passer ind. Men få det gjort ;-)

Faktum er bare, at stort set ingen træner i dette fag. Starter du din træning her, eller andre steder i andre sammenhænge vil du hurtigt kunne se en forskel… fordi det er dig der kommer til at lande rollen!

Motivation og selvdisciplin er nøglen for om du lykkes med øvelserne og holder fast. I en travl hverdag med andre gøremål, er det vigtigt at du prioriterer din træning og holder fast. En evne du skal besidde som skuespiller. En Marathon løber skal også løbe når det regner eller er koldt og overvinde smerten når han rammer muren.

Vores Ongoing-øvelser er en fast del af vores DNA uddannelse fra 2025

Vi giver dig også muligheden for senere at finde en træningspartner. Enten fysisk eller online. Det vil øge din motivation betragteligt at træne med andre.

Vores Ongoing filmskuespillertræning vil være en fast del af skuespillerkonceptet fremadrettet, som løbende vil blive udviklet i samarbejde med vores brugere.

Vi giver dig muligheden, tak for at gribe den ;-)


OM VORES 12 UGERS "Ongoing Forløb".

- Du bestemmer helt selv, hvornår dine samlede 12 uger begynder!

- Læs de forskellige "Ongoing øvelser igennem" - og prøv dem af?
- Vælg 2 øvelser som du kunne tænke dig at arbejde med over de næste 12 sammenhængende uger. (Øvelser der udfordre dig og som du tror kan udvikle dig)
- Du skal træne/ optage dine 2 udvalgte øvelser 3 gange (dage) om ugen på tidspunkter du bestemmer.
- Du skal indsende (Linke) til dine 3 udvalgte øvelser fra hver øvelse hver mandag inden klokken 8.00 i 12 sammenhængende uger, når du har startet dit forløb.

Du skal gentage denne proces 12 uger i træk - UDEN feedback. En meget vigtig del af træningen/ processen er at kunne arbejde selvstændigt med øvelserne.

Når du har gennemført 12 ugers sammenhængende træning, hvor du indsender din træning på 2 øvelser fra 3 ugentlige øvegange vil vi give dig personligt feedback på alle 12 ugers træning samlet over Zoom efter aftale.

Vores Zoomevaluering vil blive optaget og du vil modtage et diplom for gennemførelsen af forløbet.

Du bestemmer selv hvornår du ønsker at starte din træning. Det vigtige for os (og for dig) er at din træning SKAL være over 12 uger sammenhængende. Misser du en øregang, starter dine 12 uger forfra. - Det er en vigtig præmis!


Pris for 12 ugers kursus inkl. Zoomevaluering

DNA Studernede - Gratis!
Agentprofiler - 600 kr.
Skuespillerprofiler - 1200 kr.

Læs om forløbet og betaling via tilmeldingen fra din profil

Vi glæder os til at se dit arbejde og følge din proces ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


269 Sidevisninger