Viden om

Din synlighed er altafgørende for dine muligheder for at blive opdaget


dask nyhed

Din synlighed er altafgørende for dine muligheder for at blive opdaget

Deadline inden d. 1. januar 2029

Hvilken betydning har din synlighed/usynlighed?

Her under vores "Viden om" har vi gennem tiden skrevet mange indlæg om vigtigheden af at være synlig i markedet. Du lander nemlig aldrig en rolle ved et tilfælde – men fordi du har været synlig på den "rigtige" måde.

At være synlig eller "Top of mind" må på ingen måde undervurderes. Bliver du først usynlig, skal du tilkæmpe dig din synlighed igen – og det er opslidende.


Forklaring:

Som skuespiller – eller statist, for den sags skyld – er du som person/profil et produkt. En vare. En vare, man kan handle og prissætte, men også en vare med en varedeklaration, som fortæller den handlende, hvad du indeholder. Hvor mange E-numre og konserveringsmidler rummer du? Eller er du økologisk?

Du skal se DASK-online som et supermarked med en masse forskellige produkter på hylderne. Næsten 40.000 af slagsen, faktisk.

Varerne har også forskellig størrelse og indpakning – nogle mere farverige end andre. Så det handler ikke kun om pris og indhold, men også om indpakning og placering i butikken.

Fordelen ved en god indpakning er, at den skiller sig ud med farver og tydelig markering af indholdet, så kunden får lyst til at tage varen i hånden, læse varedeklarationen og prisen – og sammenligne med varen ved siden af.

Placeringen i butikken er heller ikke ligegyldig. Findes du ved indgangen, hvor alle besøgende passerer forbi? Ved kassen? Eller står du i butikkens afkroge, nede ved flaskeautomaten... eller måske ved siden af mælken?

Gør dig selv disse overvejelser – hvis du var en vare i vores butik:

- Hvilket produkt er du? Grovpasta, som spises året rundt i store mængder? Eller de dyre, økologiske danske jordbær, som kun er tilgængelige i sæson?

- Hvordan ser din emballage ud? Er du i en tydelig, stablebar kasse, der er let at åbne – eller pakket ind i to lag plastik, som kræver en saks?

- Hvor er du placeret på hylden? Bliver du altid skubbet bagerst af de nye varer, eller står dine konkurrenter mere i øjenhøjde med kunderne?

- Hvor i butikken er du? Ved kassen? Ved indgangen? Eller ved skraldespanden ved flaskepanten i hjørnet?


Konklusion:
Som producent af din egen vare har du selv indflydelse på, hvad dit indhold er, hvordan din emballage ser ud, hvor på hylderne du står, og hvor i butikken du er placeret.

HUSK: Det er aldrig tilfældigt, hvilke varer der lander i indkøbskurven.

Er du solgt? ;-)

Hvis du vil lande rollen, skal man vide, du findes – men man skal også vide, hvad du kan.

... Og bemærk: Rigtig mange af vores varer gider ikke forholde sig til det, vi skriver her. De falder langsomt i pris og ender i skraldespanden, fordi de overskrider sidste salgsdato... Tankevækkende!



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


153 Sidevisninger