Audition

Hvorfor du bør engagere dig i de lokale amatørscener?


dask nyhed

Hvorfor du bør engagere dig i de lokale amatørscener?

Deadline inden d. 1. januar 2027

Hvorfor du bør engagere dig i de lokale amatørscener – uanset hvor du er på din skuespillerrejse

Der findes ét råd, jeg altid vender tilbage til – både når jeg taler med håbefulde nye skuespillere og dem, der allerede har lidt erfaring i bagagen: Få dig nogle timer på de lokale amatørscener! Ikke nødvendigvis fordi du skal spille hovedrollen i alt, men fordi det er her, du bygger det, der i virkeligheden former dig som skuespiller – og som menneske., altså som skuespiller. For at være skuespiller er det hele menneske!

Det faglige først:
At stå på en scene – uanset om det er på Det Kongelige Teater eller i forsamlingshuset i Brovst – er uvurderlig erfaring. Det er her, du lærer rytmen/ sproget og tonen i et manuskript og arbejde med dig selv i samspil med andre. Det er her, du mærker, hvad publikum gør ved din krop og dine nerver - før/ under og efter en forestilling. Det er her, du prøver replikker af, falder igennem, rejser dig igen – og finder ud af, at teater ikke er noget, man lærer ved at tale om det, men ved at gøre det. Skuespil skal praktiseres og det tager tid og kræver engagement

Amatørscenerne er dit træningsrum. Det er din gratis skole (ofte et symbolsk kontingent). Det er her, du får tid – tid til at fejle, til at nørde, til at finde ud af, hvad du kan, og hvad du ikke kan – endnu. men også hvor du ønsker at vokse, som måske er det vigtigste

Og for mange bliver amatørscenen også adgangsbilletten til professionelle roller. Mange castere, instruktører og beslutningstagere i branchen anerkender i stigende grad de autodidakte kræfter, især når de kan se, at der er praktisk erfaring bag ordene i et CV som ofte bliver tomme når der ikke er den rette erfaring bag. Men det kan starte her

Og så det sociale – som ofte betyder mere, end man tror:
Når man arbejder med teater, arbejder man med mennesker. Du står ikke alene – du spiller med nogen. Og hvis du vil være god til det, skal du kunne skabe relationer, tillid og forståelse hurtigt. Det lærer du ikke af online kurser og selvhjælpsbøger. Det lærer du af at stå skulder ved skulder med folk, der kæmper med præcis de samme nerver, forventninger og ambitioner som dig på tværs af alder og samfundslag.

På amatørscenerne finder du fællesskabet. Du lærer at indgå i et ensemble. Du oplever, hvordan et dårligt samarbejde kan trække en forestilling ned – og hvordan gensidig respekt og humor kan løfte selv det tyndeste manuskript.

Mange undervurderer det netværk, der opstår her. Men de relationer, du bygger i de små forestillinger, kan bære dig længere end du tror – nogle gange hele vejen til professionelle jobs, andre gange til livslange venskaber og kreative samarbejder udover scenen.

Så hvorfor vente?
Du behøver ikke “være klar” for at tage del i en amatørscene. Du bliver klar af at gøre det. Det er her, du starter – eller starter forfra. Og hver gang du træder ind i en ny prøveproces, lærer du noget nyt. Også selvom du har gjort det 20 gange før.

Så find en lokal teaterforening. Meld dig ind. Tag en rolle, en ensempleplads, eller hjælp med kulisser og teknik, hvis det er dér, du begynder. Bare kom i gang.

Det handler ikke om at “nøjes” med amatørteater.

Det handler om at investere og engagere sig i din udvikling – både som skuespiller og som menneske - ved at gøre. - Du kan ikke drømme dig til det

I dette opslag som du finder ved din profil vil vi løbende opdatere med en liste af amatørscener som du kan undersøge og opsøge. Listen vil blive opdateret med udgangspunkt i vores medlemmers anbefalinger af amatørscener... Ellers er Google din ven - Men kom nu i sving, intet sker af sig selv ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


334 Sidevisninger