Audition

Gode castingbilleder - Betyder alt/ KLIK HER

Tivoli søger performere til at være heks i Haven og til at skræmme i vores to scary houses


dask nyhed

Tivoli søger performere til at være heks i Haven og til at skræmme i vores to scary houses

Deadline inden d. 17. august 2025

Tivoli søger performere til at være heks i Haven og til at skræmme i vores to scary houses

Kender du nogen - så spred gerne rygtet ;-)


Drømmer du om at skræmme livet af Tivolis gæster og har du erfaring med at optræde? Så er det måske dig, der kommer til at være med til at give Tivolis gæster en uhyggelig og uforglemmelig oplevelse til Halloween i Tivoli!

I både Villa Vendetta og Det Hjemsøgte kommer du helt tæt på gæsterne, når der skal skræmmes. Du bliver en del af en scenografisk kulisse, hvor der både er mørkt, høje lyde, skrig og skrål.

Vi har brug for nogen, der kan være tilknyttet husene i hele perioden.

Villa Vendetta – Tivolis permanente scary house: De udvalgte performere bliver en del af en familie, der gennem generationer har arbejdet i Tivoli, men senere er blevet gemt og glemt. Det har forvandlet dem til en flok galninge, som nu bor i Villa Vendetta i H.C. Andersen Slottets kælder.

Villa Vendetta søger i første omgang performere til Halloween-sæsonen fra den 29. september til den 2. november. Der kan dog være mulighed for forlængelse.

Det Hjemsøgte – Midlertidig scary house under Halloween i Tivoli. Under den gamle rutsjebane forvandles Skærsilden til noget, der minder om et grimt mareridt.

Performerne vil være med til at skræmme livet af gæsterne, når de går igennem de smalle, snørklede og mørke gange.
Det Hjemsøgte søger performere i perioden den 29. september til den 2. november.

Heksene i Haven – I Tivolihaven går 5 hekse rundt og hilser på alle og enhver. Som heks vil du have meget gæstekontakt, også med de yngste af vores glade gæster. Du skal være klar på at have en dans til jeres egen playbacksang på Plænen. Heksene er programlagt i Haven og vi søger performere til at være ansat i perioden 25. september-2. november.


Praktisk information om jobbet og processen
som skræmmer: jobbet er timelønnet og du skal forvente at arbejde 3-6 dage om ugen med varierende tider i tidsrummet kl. 14.00 – 22.30. I prøveperioden 29. september -2. oktober er mødetid anderledes – forvent at afsætte hele dagen.

Som heks: jobbet er timelønnet og du skal forvente at arbejde 3-6 dage om ugen med varierende tider i tidsrummet kl. 10.15 – 17.30. I prøveperioden 25. september -2. oktober er mødetid anderledes – forvent at afsætte hele dagen.

Der er ansøgningsfrist den 17. august 2025. Herefter vil du få besked, om du er udtaget til personlig audition den 25. august 2025 for skræmmerne og den 26. august for heksene.

Ansættelsesstart vil som sagt være den 25. september 2025 for hekse og d. 29. september 2025 for skræmmerne.

Vi glæder os til at høre fra dig… Hvis vi tør!



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder