VIRKSOMHEDER SØGES: Stil mindre lokaler til rådighed og hjælp vores skuespillere
VIRKSOMHEDER SØGES: Stil mindre lokaler til rådighed og hjælp vores skuespillere
VIRKSOMHEDER SØGES: Stil mindre lokaler til rådighed og hjælp vores skuespillere
Kære virksomhed
Vi leder aktivt efter virksomheder, som har lokaler stående, der i perioder (time) ikke bliver brugt, og som kunne have lyst til at stille dem til rådighed for skuespillere, der skal optage selftapes.
Vi kalder konceptet for “Selftape hoteller”.
I dag foregår stort set al casting til film, tv og reklamer via selftapes. Det betyder, at skuespilleren selv optager sin casting - ofte med meget kort deadline.
Udfordringen er bare:
De færreste skuespillere har adgang til de rigtige rammer i hjemmet
Et godt selftape kræver følgende rammer som virksomheden skal kunne tilbyde:
- Et roligt rum, hvor døren kan lukkes
- Minimal støj udefra
- Lyse, ensfarvede vægge (hvid/grå)
- Jævn og bred ovenbelysning
- Et lokale på Ca. 12–20 m² er ideelt
Skuespilleren medbringer selv alt udstyr.
I skal blot stille et lokale til rådighed, som bookes efter aftale.
Sådan fungerer det:
- Booking sker direkte hos jer - ofte med kort varsel (telefonisk)
- I kan altid sige nej, hvis lokalet er optaget eller det bliver upassende
- Aftalen er fleksibel og kan opsiges når som helst
Hvad får I ud af det?
- Synlighed over for +40.000 profiler i branchen
- Link til jeres virksomhed på vores platform
- Mulighed for at bidrage til udviklingen af nye talenter
- Ekstra indtægt – eller goodwill, hvis I tilbyder det gratis
I vælger selv:
Om lokalet er gratis (og ja… skuespillere er ikke kendt for at være velpolstrede)
Eller om I ønsker en booking skal koste en mindre timepris
Sådan kommer I med:
Send os en mail med:
Kort præsentation af jeres virksomhed
Adresse / placering
Pris (eller gratis)
Beskrivelse af lokalet (størrelse, lys, baggrund osv.)
Hvornår lokalet kan bookes (dage/tidsrum)
Kontaktperson for booking (telefonisk er hurtigst)
Vi har størst efterspørgsel i København, Aarhus og Odense, men alle lokationer er velkomne.
Det her er ikke bare et lokale!
Det er en mulighed for, at en skuespiller kan levere det selftape, der gør forskellen.
Vil I være med?
Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder