Audition

Generel vejledning om Auditionopslag på DASK-online


dask nyhed

Generel vejledning om Auditionopslag på DASK-online

Deadline inden d. 1. januar 2024

Generel vejledning om Auditionopslag og retningslinjer herfor på DASK-online

Alle vores Auditionopslag her på DASK-online er frit tilgængelige for alle vores brugere. Alle brugere uanset profiltype har samme muligheder for at komme i betragtning. Her er der ikke nogen prioritering efter profilstatus, som tilfældet er ved statistopgaver og castings.


Hvilke typer af opslag bringer vi?

Mange teaterrelaterede opgaver på landets mange amatørscener er helt frivillige. Nogle skal man sågar betale et årligt kontingent for at medvirke i.

Vi bringer disse opslag og efterspørgsler, men du oplyses altid den fulde præmis inden du ansøger. Du skal kende til det tidsmæssige omfang du skal forvente at kunne afsætte, men jo også om der er evn. kontingentindbetaling som forudsætning.

Først når du kender den fulde præmis, kan du ansøge.

Har du kendskab til teaterscener eller eventsarrangører som søger skuespillere/ ensemble eller performere generelt, henvis til DASK. Vores formidling er gratis og produktionen kan også få gratis adgang til vores "Frivillig-arkiv" og vores "Musical-arkiv", som du også kan finde her i kategorien.


Andre ansøgere

Alt hvad der ikke er filmrelateret, kommer i denne kategori. Alt hvad der er i denne kategori kan alle ansøge på lige vilkår.

Det handler også om auditions til de professionelle scener hvor der er løn i forbindelse med medvirken, men også de mange events som slås op mv.


Sådan søger du opslag

Det fremgår i bunden af hvert opslag (brune boks) hvorledes du ansøger. Oftest skal du blot ansøge ved at klikke "Ansøg", så bliver din profil synlig hos producenten i den anden ende som derefter vil have adgang til hele din profil og som vil kontakte dig personligt.

Som ved alle andre opgaver kontaktes du kun hvis du vælge ud af mængden af ansøgere. Der gives ikke personligt afslag. Af samme årsag kan du også selv altid framelde dig opslag igen, ganske som du tilmeldte dig. Laver du andre aftaler, eller fortryder du din tilmelding kan du på denne vis trække din ansøgning tilbage ;-)


OBS
Du skal dog være opmærksom på ordlyden i ansøgningsboksen. Nogle gange står der en mail anvist som du skal sende til, andre gange sendes der en mail til dig direkte når du har ansøgt.

Det vl også fremgå af teksten om du skal skrive noget i kommentarfeltet inden du ansøger.

Kender du nogen med samme interesse som dig, skal du altid være velkommen til at henvise til vores side og de muligheder vi giver.

Tak for at være en del af DASK-online



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


960 Sidevisninger