Søger du vejledning? - Men hvor og af hvem?
Søger du vejledning? - Men hvor og af hvem?
Søger du vejledning? - Men hvor og af hvem?
Det er dejligt at du søger vejledning, det viser jo at du gerne vil det og du har et mål du gerne vil afsøge. Du læser jo med her, så det er da et skridt ;-)
Men når det er sagt, er der noget du skal være varsom med og opmærksom på når du tager imod vejledning og gode råd fra andre.
Du skal altid søge vejledning af flere fagpersoner, men ikke lade dig vildlede af at den vejledning kan være meget forskellig. Forskelligheden er det gode ved den form for vejledning. (Det samme gør sig gældende med anbefalinger)
Skal du have vejledning i at gå til casting skal du som udgangspunkt få denne vejledning fra en caster. En skuespiller vil ikke kunne vejlede dig som en caster, men kan give dig et andet perspektiv på castingen. Derfor skal du søge vejledning fra begge... og måske en instruktør.
Vi ser mange gange skuespillere der vejleder i hvorledes castingprocessen forløber og hvorledes der vurderes mv. Men vi oplever desværre her, at mange vejleder forkert. Og forkert vejledning er jo på ingen måde retvisende.
Når skuespilleren i dette tilfælde vejleder som 3. person. Dvs. ud fra et andet perspektiv bliver skuespilleren en formidler af viden og ikke en vejleder og her er forskel. Hvordan er denne viden tilkommet skuespilleren? Via et kursus fra casteren ganske sikkert eller samtaler. Fagbøger på dansk fra dette perspektiv findes ikke, men findes på engelsk. Men her er den næste store fejlkilde. Man kan godt oversætte ord for ord, men castingkultur og castingprocesser er forskellige fra land til land. Så at tage vejledning fra en amerikansk caster bogstaveligt kan være direkte farligt. Rådene kan være supergode, men de skal oversættes til en dansk kontekst.
Du kan sagtens tage sådan et kursus ved en skuespiller, eller høre dette foredrag. Men du skal bare være bevidst om at det er viden fra 3. person.
Hvis skuespilleren derimod tager perspektivet om skuespillerprocessen ved en casting, ændre perspektivet sig. Her kan skuespilleren inddrage egen uddannelse som skuespiller og egne erfaringer med castings som skuespiller.
Omvendt - Søger du vejledning omkring det skuespiltekniske, er det ikke casteren du skal spørge, men skuespilleren og instruktøren. Casteren kan sikkert godt svare, men skuespilleren og instruktøren har bare en anden og dybere indsigt, ganske som casteren har en dybere indsigt i castings.
Søger du vejledning ved en fagperson, skal du altid kende til baggrunden for at vejlede. Er skuespilleren uddannet herhjemme eller i udlandet? Er instruktøren uddannet fra filmskolen eller er denne autodidakt?
Skal du have vejledning omkring optagelsesprøverne til skuespillerskolerne, er det bedst med vejledning fra en hjemlig skuespiller... søger du op på en engelsk skole, er det en skuespiller herfra.
Summen af al den vejledning du får og læser dig frem til, er det der bliver det "rigtige" for dig.
Du skal dog bemærke at dette "rigtige", mange gange vil ændre sig. Ikke kun fordi verden forandrer sig, men også fordi du ændrer dig og bliver klogere. Ikke alle gode råd i teorien, er gode råd i praksis for dig. Søger du råd fra mange sider er det dit filter der sorterer.
Derfor skal du løbende og jævnligst søge vejledning. ikke nødvendigvis fra samme kilder.
Du skal altid være skeptisk overfor folk der forsøger at sælge drømme og som forkaster janteloven.
Nu er du blevet klogere... eller er du?
Du kan evt. læse mere her under "Viden om", eller logge på din profil og tilgå vores nye kategori "Viden på video"...
Ja, man bliver aldrig klog nok ;-)
Sådan ansøger du!
Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder
1137 Sidevisninger