Viden om

DASK-Online ændrer strategi - Vi har en vision


dask nyhed

DASK-Online ændrer strategi - Vi har en vision

Deadline inden d. 1. januar 2024

"DASK-Online ændrer strategi - Vi har en vision"

Hvis du har været aktiv på DASK-Online gennem årene, håber vi, at du har lagt mærke til, at vi ikke "bare" har været en platform, der formidler castingopgaver og statistjobs. Det var sådan, det hele startede tilbage 1. maj 1999, og siden da har vi udviklet os og vores platform til at rumme mere og andet.

Siden 2001 har vi selv castet og koordineret statister, men i de sidste 10 år har vi også assisteret vores samarbejdspartnere i deres casting- og koordineringsprocesser. Det betyder, at der er meget få ting, vi "blindt" formidler. Vi er en aktiv partner i det, vi bringer på vores hjemmeside, og vi er vores brugeres advokat. Både i forhold til vores synlige opslag og i de uopfordrede henvendelser via statist- og skuespillerdatabasen. Vi står for ordnede forhold og bringer kun og involverer os kun i projekter, som vores vejledende retningslinjer foreskriver.

Samtidig med jobformidlingen og rekrutteringsprocesserne fylder dygtiggørelsen af vores brugere mere og mere. Den har altid været på sidelinjen i form af vores mange kursusforløb, såsom "Filmskuespillerskoler", vores DNA-uddannelse og senest vores "Ongoing Filmskuespillertræning". Men også vores mange konkurrencer som "Top of mind", "Kort&Godt" og kortfilmkonkurrencen WTA.

Det vigtige for os er ikke nødvendigvis, hvor jobbet kommer fra, men at det er vores brugere, der lander rollen. Jo dygtigere du er og jo bedre indsigt, du har, desto flere og større roller vil du lande over tid... over tid. Af samme årsag er vores koncept skruet sammen, så vi beholder dig i årevis. Så høster vi jo gevinsten af at dygtiggøre dig ;-)

Det er denne del, vi nu ønsker at optimere yderligere, sammenholdt med en anden type repræsentation, som du ikke finder andre steder. Vi har siden 1999 fået de fornødne erfaringer og tager nu endnu et skridt i denne retning.

Indtil sommerferien i juli vil vi bringe flere nye tiltag i denne retning, hvor vi også vil involvere vores mange samarbejdspartnere igennem mange år.

Lad os udvikle os sammen.

Tak for at være en del af DASK-Online



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1293 Sidevisninger