Statist

Akut-register for statister (Jyder/ Fynboer/ Falster) KBH (Perioden indtil 1. sep)


dask nyhed

Akut-register for statister (Jyder/ Fynboer/ Falster) KBH (Perioden indtil 1. sep)

Deadline inden d. 1. september 2023

Akut-register for statister (Jyder/ Fynboer/ Falster) KBH (Perioden indtil 1. sep)

Dette er vores version 4,0 ;-)

Historien (læs)
Vi har alle år været udfordret af at hovedparten af al fiktion optages i København. Det giver en ulige mulighed, da man ikke kan kompensere for udgifter. Det medfører at Jyder og Fynboer altid vil have et andet omkostningsniveau i forbindelse med optagelser på Sjælland/ KBH

Grundet et nærhedsprincip (praktiske årsager), vil folk der er bosat relativ tæt på optagelserne også altid have den fordel af at blive prioriteret.

Men...

Med vores Akut-register her giver vi Jyder og Fynboer (Falster) muligheden for at tilbyde sig, velvidende at der ikke kompenseres for udgifter, udover denne påskønnelse som alle statister uanset geografi, modtager for medvirken her på DASK-online

(Når man modtager symbolsk honorar eller gavekort, kan man dog trække transportudgifter fra efter gældende regler for befordring! - og har man mulighed for at fylde bilen med familien eller venner, kan det måske give mening)

Udfordringen er også at for hver gang man booker 10 jyder eller fynboer til opgaver de selv søger i KBH, ender 9 af dem med afbud. Det gør at man meget ofte slet ikke booker de jyder eller fynboer der måtte tilmelde sig opslag i KBH.

Men vi har ønske om at bryde også med vores nærhedsprincip for at forsøge at udligne denne ulighed.


Konceptet!

Vi har brug for jyderne/ fynboerne og falstrine til produktionerne i KBH. Produktionerne flytter ikke fordi du bor i Nordjylland ;-) (Ja, nogle spørger faktisk om dette)

Derfor...

Bor du i Jylland eller på Fyn eller på Falster og vil du gerne have uopfordrede henvendelser om statistjob i København, vel vidende at produktionen ikke kan dække dine omkostninger som er forbundet hermed. - Så skal du tilmelde dig dette opslag, ellers IKKE!

Du er på INGEN måde bundet til at takke ja til uopfordrede henvendelser, da alle opgaver og præmisser jo er forskellige, men jo også at du aldrig kan tilrettelægge et liv på baggrund af noget der måske kommer.

At tilmelde sig dette opslag er blot et tilsagn og samtykke omkring denne type af henvendelser.

Alle henvendelser via Akutregisteret er enten honoreret eller påskønnet med gavekort på mellem 350 - 1000 kr. alt efter produktionstype/ omfang og funktion

Som ALLE andre opslag på DASK-online, kan man afmelde sig de opslag man ansøger igen på samme vis som når man tilmelder sig. Så er der perioder hvor du ikke ønsker eller har mulighed for optagelser i KBH, afmelder du dig blot... og tilmelder dig igen når dette er dig muligt igen.

ALLE profiltyper kan tilmelde sig og der er ikke et prioriteringsprincip her som på andre opslag hvor betalende brugere har vores 1. prioritet

Tak fordi du er her ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


2154 Sidevisninger