Kursus og uddannelse

25 års JUBIIILÆUM med DASK - Tak ;-)

Kom i skole- eller uddannelsespraktik som skuespiller via DASK-online (Skoleåret 2023/2024)


dask nyhed

Kom i skole- eller uddannelsespraktik som skuespiller via DASK-online (Skoleåret 2023/2024)

Deadline inden d. 1. maj 2024

Kom i skole- eller uddannelsespraktik som skuespiller via DASK-online (Skoleåret 2023/2024)

Vi har siden 2015 tilbudt alle vores unge brugere, som skal i praktik i forbindelse med folkeskolen eller en ungdomsuddannelse, muligheden for at ansøge om at komme i praktik ved en skuespiller via vores netværk. Enten i et personligt relateret praktikforløb eller som gruppe. Der har været en enorm efterspørgsel blandt vores unge brugere, som slet ikke står mål med de praktikpladser, der er blevet tilbudt, og som i de senere år også har været færre, ikke mindst pga. COVID.

I stedet for at fjerne muligheden helt, vælger vi at tilbyde denne til vores unge "Skuespillerprofiler". Det er vigtigt at understrege, at du IKKE skal tilkøbe en skuespillerprofil for at komme i praktik, men fordi du ønsker skuespillerjobs i filmproduktioner. Skolepraktik er blot en ekstra mulighed.

Om skolepraktikken:

Siden 2002 har vi samarbejdet med omkring 400 uddannede skuespillere, som er en del af Dansk Skuespillerforbund, med henblik på optagelsesprøver til skuespillerskolerne eller privatundervisning generelt. Det er disse skuespillere, som personligt vil henvende sig til dig, hvis de ønsker en praktikant eller en gruppe af praktikanter.

Hvis din skole har et ønske om at få en skuespiller ud for at fortælle eller undervise, så kontakt os.

Skolepraktik, som gruppe eller individuelt:

Vi giver vores uddannede skuespillere adgang til vores system, hvor du som skolepraktikant med en skuespillerprofil kan tilmelde dig, hvis du ønsker at komme i praktik som skuespiller. Nogle skuespillere vælger en enkelt ud til et uges forløb, mens andre skuespillere vælger en mindre gruppe.

For at komme i betragtning skal du gå i folkeskole eller på en ungdomsuddannelse.

Skuespilleren tager kontakt til dig (eller dine forældre), som sammen med skolen skal aftale det videre forløb. Al kontakt vil foregå telefonisk mellem skuespilleren og dine forældre, efter du har tilmeldt dig via din profil.

Bemærk, at det er fuldt ud gratis for vores skuespillerprofiler at komme i praktik, men der kan være en symbolsk brugerbetaling ved gruppepraktik, som vil fremgå ved henvendelsen fra skuespilleren.

Du kan til enhver tid takke nej til det tilbud, du måtte få, hvis det ikke passer ind i din tidsplan for praktik. Derfor er det vigtigt, at du angiver den periode, hvor det er muligt for dig at komme i praktik. Det er ikke sikkert, at denne periode stemmer overens med de skuespillere, der ønsker praktikanter.

Du kan altid afmelde dig på samme måde, som du tilmelder dig via din profil, når et praktikforløb ikke længere er relevant for dig.

Der vil være en udførlig vejledning ved din skuespillerprofil, hvor du kan tilmelde dig. Vi anbefaler, at din tilmelding sker i samråd med dine forældre (og evt. skolen).

Alternativt giver vi dig også fra din profil en guide til hvordan du selv kan være opsøgende på en praktikplads



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1449 Sidevisninger