Audition

Selftapekonkurrencen - TOP OF MIND - Er startet! (Se kurser)

Vi søger nye hospitalsklovne


dask nyhed

Vi søger nye hospitalsklovne

Deadline inden d. 4. december 2023

Vi søger nye hospitalsklovne

Vi har mange, mange, mange brugere der gennem tiden har taget uddannelsen som hospitalsklovn og som kun giver mening for de brugere vi repræsentere... Derfor deler vi dette opslag! - Måske det kunne være noget for dig eller nogen du kender?


Vi er lige nu på udkig efter nye hospitalsklovnelærlinge fra hele landet. Vi leder efter dig, som har lyst til at bruge din kunstneriske evne på en ny og meningsfuld måde – og dig som kan tabe hovedet, når andre holder deres. Ansøgningsfristen er 4. december 2023.

Det tager 1,5 år at uddanne sig til hospitalsklovn. Som lærling skal du mest af alt have lyst til at arbejde med din egen udvikling – for det er, når du stiller dig åbent frem og har tilliden til at begå fejl, at du finder din egen autentiske hospitalsklovn.

Vi tilbyder en spændende uddannelse, som er skræddersyet til at optimere og udvikle dit eget kunstneriske håndværk – hvad enten du er skuespiller, danser, akrobat eller en, der kan lave fem umulige ting før morgenmaden.
Fire krav for at blive hospitalsklovn:

Vi skal kunne indhente en ren børneattest på dig.
Du skal tale og forstå dansk, ikke nødvendigvis flydende.
Du skal kunne deltage i alle uddannelsens elementer.
Du skal have viljen og evnen til at arbejde med dig selv både artistisk og personligt.

Vi vil se dig, der er krøllet, men som kan gå lige

Med vores uddannelse giver vi dig plads til at udforske og lege med dit krøllede sind og lærer dig at optimere det, du allerede kan, så det kan bruges til at hjælpe andre.

Vi gør det hele i trygge rammer og med topprofessionelle undervisere og coaches, der viser dig, hvordan du passer på dig selv i jobbet som hospitalsklovn.

Som uddannet hospitalsklovn tilbyder vi dig et arbejdsliv, som ikke alene er det fedeste brødjob, men som også giver dig et positivt formål at bruge din kreativitet på. Det kræver en stor spand tålmodighed og modenhed at finde sin egen autentiske hospitalsklovn. Men når den er fundet, er det umuligt at give slip igen.

Der har tidligere været en egenbetaling for optagelse på uddannelsen, men i år er den fjernet, så uddannelsen betales af foreningen. Dvs. ingen egenbetaling.



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1062 Sidevisninger