Kursus og uddannelse: Anbefalede alternative skuespilleruddannelser


dask nyhed
dette opslag på Facebook

Anbefalede alternative skuespilleruddannelser

Deadline inden d. 1. januar 2022

Vi modtager næsten dagligt henvendelser fra vores brugere som søger vejledning omkring skuespilleruddannelser i hele verden. Der findes mange og vi kender langt fra de fleste. At anbefale en skole frem for en anden kan være farligt, for der er mange parametre man skal tage med i denne anbefaling, ikke mindst det faglige udbytte og det økonomiske aspekt.

Dit faglige udbytte, vil langt hen ad vejen faktisk være op til dig selv. Underviserne og skolens målsætning og ambition kan være nok så højt, men hvis du ikke er klar til det eller rustet til det, kan det være en meget dårlig investering.

Økonomisk, skal man virkelig tænke sig om. Kun Scenekunstuddannelserne herhjemme er ikke med egenbetaling, og du skal altid lave regnestykket. Hvad koster uddannelsen, når alt er talt med. Du skal jo medregne at du skal leve og bo ved siden af din uddannelse. Udgifter, som skal medregnes i det beløb du tager for uddannelsen.

Hvor mange skuespillerjobs skal du have på den anden side før din uddannelse har tjent sig hjem?

Forventer du at arbejde ved siden af din uddannelse for at tjene til dagen og vejen, er det jo energi og stress du tager fra din uddannelse, som du jo betaler for i forvejen. Du skal have det optimale ud af din uddannelse, så nytter det vel ikke at du ikke møder frisk og forberedt op til undervisningen, fordi du skulle tjene til den og huslejen.

Tager du din uddannelse i udlandet, skal du have i mente at det netværk og de relationer du opbygger opbygges i det land. En uddannelse kan sjældent omsættes direkte herhjemme og vil ikke give dig job herhjemme. Uddannelse eller ej, så er det netværket der giver dig jobbet i den sidste ende

Vores tommelfingerregel er, at hvis du vil uddanne dig som skuespiller, SKAL uddannelsen minimum have et forløb over 3 år. Alt andet må betragtes som et kursus af kortere eller længere varighed. Disse kurser eller mindre uddannelser kan være ganske givende og fremmende, men kan ikke betegnes at være en uddannelse. Vi ved at mange stykker deres egen uddannelse sammen, af en række kortere forløb, hvilket vi også kan anbefale, men du skal bare være klar over at denne sammenstykning ikke giver så mange point i det danske system!

Vi anbefaler kun at du tager uddannelser, hvor du optjener point til det danske system... hvis dit formål er at du vil arbejde som skuespiller i Danmark.

Når vi anbefaler, for det gør vi... holder vi os til de retningslinier som er udstukket af Dansk Skuespillerforbund. Vi anbefaler, at den uddannelse du måtte tage også vil bidrage til dit hjemmelige netværk ved at du kan optages i skuespillerforbundet.

Udgangspunket er, kast kun penge efter skuespilleruddannelser som er anerkendte af Skuespillerforbundet.

Her er listen af uddannelser indenfor scenekunst som sikre dig optagelse i DSF:
http://skuespillerforbundet.dk/fileadmin/user_upload/documents/Om_DSF/Medlemskab/SKOLER_-_Optagelsesberettigede_juli_2017a.pdf


Google de forskellige uddannelser og spørg evt. på vores facebookside om der er nogle der har erfaringer med de forskellige steder.

KLIK HER

DNA
Vi har også vores helt egen skuespilleruddannelse her på DASK-online, som vi kalder Den Nye Autodidakte Skuespilleruddannelse (DNA)... Som kort forklaret handler om hvordan du bliver skuespiller uden en uddannelse ;-)

Held og lykke i jagten på den helt rigtige skole for dig!.. og HUSK, jagter du græsmarker på den anden side af jorden, hjælper vi dig gerne undervejs



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


604 Sidevisninger