Arkiv
Kursus og uddannelse
Udløber · 28. november 2014
Vejledning til førsteprøven på skuespillerskolen
VEJLEDNING TIL FØRSTEPRØVE JANUAR 2015
Ansøgningsfristen til optagelsesprøverne 2015 er fredag d. 28. november 2014 kl. 12.00.
Bemærk, at optagelsesprøverne koster penge for alle 3 skoler i år.
For at blive optaget som elev på Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespillerskolen i Odense eller Statens Scenekunstskole i København skal du gennem tre optagelsesprøver. Det kan der ikke dispenseres fra.
1. PRØVEN
I 2014-2015 finder den første optagelsesprøve sted i perioden 5. – 31. januar 2015 på Skuespillerskolen i Odense, Roersvej 33, 5000 Odense C. Prøven afholdes som et samarbejde mellem Statens Scenekunstskole, Skuespillerskolen i Odense og Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater. I juryen sidder to personer fra hver skole.
2. OG 3. PRØVEN
2. prøven i Odense finder sted 12. - 15. februar 2015 (begge dage inklusive).
3. prøven i Odense finder sted 19.- 21. februar 2015 (begge dage inklusive).
ANSØGNINGSSKEMA (Se nederst)
De tre skuespilleruddannelser har et fælles ansøgningsskema, som du skal udfylde online.
Skemaet er kun gyldigt hvis:
Du udfylder skemaet online. Du kan ikke sende det pr. post eller mail
Du udfylder samtlige rubrikker og vedhæfter foto (vellignende og af nyere dato)
Du udfylder, hvilken/hvilke skoler du søger ind på
Du overholder ansøgningsfristen
På Skuespillerskolen i Odense koster det 300,00 kr at søge, mens det på Skuespilleruddannelsen i Aarhus koster 300,00 kr og på Statens Scenekunstskole 550,00 kr. Når du udfylder ansøgningsskemaet, bliver du ført videre til en betalingsside.
Ansøgningsskemaet skal være udfyldt og afsendt senest fredag d. 28. november 2014 kl. 12.00. Herefter lukkes linket.
Jurymedlemmerne fra de enkelte skoler overværer kun din 1. prøve, hvis du har betalt og udfyldt rubrikken for den skole, de repræsenterer.
TIL FØRSTEPRØVEN SKAL DU FORBEREDE
som skal vises for en jury bestående af 2 repræsentanter fra hver af de tre statslige skuespilleruddannelser.
Monologen og dialogen skal stamme fra skuespil, som har været opført professionelt i Danmark, og hver tekst må max. være 3 minutter lang. Du vælger selv, hvilken tekst, du vil vise som 1. tekst, og du kan blive bedt om at vise den anden tekst, hvis juryen ønsker det. Man kan ikke konkludere noget om resultatet af prøven, uanset om man bliver bedt om at vise begge tekster eller ej. Vær opmærksom på at du kun kan få én stikordsgiver til rådighed, også selv om den anden tekst kræver en stikordsgiver med andet køn.
Når du kommer til førsteprøven skal du medbringe teksterne i 2 eksemplarer. Teksterne skal være på dansk, og du skal kunne dem fuldstændigt udenad, og du skal beherske det danske sprog. Du skal møde i almindeligt tøj (enkelt, bekvemt fodtøj) til selve prøven og træningstøj til opvarmningen (ikke for stramtsiddende tøj). Du må ikke have kostume på. Du må max medbringe én mindre rekvisit til hver tekst, eller bruge det, der er i lokalet hos juryen.
Ved selve prøverne får du mulighed for at forberede dig sammen med din stikordsgiver/medspiller. Vi lægger stor vægt på, at prøverne foregår i en rolig og venlig atmosfære. Det er med til at skabe ro - ikke mindst for dig selv - at du møder til tiden, så derfor: kom ikke løbende et minut, før du skal møde, og kom slet ikke for sent.
Der gives op til prøverne ikke yderligere vejledning end den, der står her.
VALG AF TEKST TIL FØRSTEPRØVE
Du vælger selv de tekster, som du vil vise for juryen ved førsteprøve. Teksterne skal være fra skuespil, som har været opført professionelt i Danmark og det må højst tage 3 minutter at spille hver tekst.
Når du skal vælge teksterne til førsteprøve, er det en fordel
Husk
Den fysiske, ordløse opgave du skal forberede dig på, er en opgave med en start, en midte og en slutning. Opgaven består i, at du med kroppen og uden ord skal tolke en film eller et teaterstykke, som har gjort indtryk på dig. Du vælger selv den film/teaterstykke, du vil bruge som udgangspunkt for den fysiske opgave. Ud fra det vælger du, hvad du vil arbejde med. Det kan være en situation, en scene, en fysisk handling eller bevægelse, en figur, en stemning eller et billede. Det vigtigste er, at det er noget, der har gjort indtryk på dig. Du skal omsætte filmen/teaterstykket og den betydning, den har for dig, i et kropsligt udtryk og forløb; et lille stykke fysisk teater, som du skal vise for juryen. Dette lille forløb må max. vare 1 minut.
Du skal give din fysiske opgave en overskrift eller titel. Det må ikke være den originale titel, men skal være et eller flere ord, som du selv synes er betegnende for din opgave. Titlen skal du skrive i feltet” Fysisk Opgave” i dit ansøgningsskema.
Når du forbereder den fysiske opgave, er det godt at huske
at man ikke behøver en tekst for at spille teater
at din krop er dit instrument, og det er den, du skal spille med
at opgaven kan løses på mange måder; fra helt realistiske handlinger til abstrakt bevægelse
at der ikke gives yderligere vejledning fra skolen og at du derfor må løse opgaven, sådan som du forstår den
Desuden skal du vide
at din stikordsgiver (fra arbejdet med dine tekster) ikke deltager i den fysiske opgave
at du ikke kan medbringe og bruge musik
at det ikke er vigtigt, om juryen kan genkende den film, du har valgt som udgangspunkt
FORBEREDELSE
Vi stiller ikke krav om, at du skal have arbejdet med en dramalærer eller skuespiller op til prøverne. Nogle aspiranter vælger at gøre det, andre gør ikke – og der er i tidens løb optaget elever, der har forberedt sig til prøverne sammen med en lærer, og elever, der har forberedt sig uden. Men ligegyldigt om du vælger det ene eller det andet, så er det vigtigt, at du forbereder dig. Det vil sige: gør dig klart, hvad der sker med personen eller mellem personerne i de scener, du vil spille, find ud af, hvordan du vil spille dem og øve dig i at gøre det.
Det er vigtigt, du kan din tekst fuldstændigt udenad, så du ved prøverne ikke skal bruge kræfter på at huske, hvad du skal sige, men kan koncentrere dig om at spille scenen.
Vi anbefaler, at du allerede mens du arbejder med teksten til førsteprøven, studerer kravene til anden- og tredjeprøverne på de skoler du har søgt. Du vil dermed have god tid til at forberede dig grundigt på de forskellige opgaver, du vil blive stillet overfor, hvis du skulle gå videre.
Når du forlader juryen, er førsteprøven slut. Hver enkelt skole beslutter, hvem de ønsker at se igen til andenprøven, når samtlige ansøgere har været til førsteprøve. Du får derfor først skriftligt svar på din indsats fra hver enkelt skole primo februar 2015. Alle skolerne sender svar ud pr. mail. Hvis du går videre til andenprøven, får du et nyt skema fra den eller de skoler, du fortsat er ansøger til, og mailen fortæller, hvad der videre skal ske. Du skal være opmærksom på, at mailen skal besvares i løbet af kort tid, og din tildelte mødetid kan ikke ændres. Du kan godt gå til andenprøve på flere skoler. Hvis du bliver afvist efter førsteprøven, får du ingen begrundelse for dit afslag.
Ansøgningsskema
NU ER DU KLAR TIL AT UDFYLDE ANSØGNINGSSKEMAET KLIK HER
KLAGEVEJLEDNING
På Statens Scenekunstskole kan du klage til rektor over skolens afgørelse, og det skal ske senest to uger fra den dag, du modtager afgørelsen. Rektor afgør klagen. Vedrører klagen den faglige afgørelse om, at du ikke bliver optaget på uddannelsen, kan afgørelsen ikke påklages yderligere. Vedrører klagen retlige spørgsmål som f.eks. inhabilitet, overholdelse af ansøgningsfrist m.fl. kan rektors afgørelse påklages til kulturministeren senest to uger fra den dag, du modtager rektors afgørelse. Ved alle optagelsesprøver gør juryen notater om ansøgerens præstation, som bruges ved en eventuel klagesag over juryen. Notaterne gemmes i mindst et år, eller indtil en klagesag er afsluttet.
Søger du en mentor/ skuespillere der skal hjælpe dig igennem processen, har vi på DASK-online samlet henved 500 af slagsen som kan hjælpe dig på vej. Se under "Auditions" på siden her og følg denne vejledning
Vi ønsker dig held og lykke med optagelsesprøverne ;-)
Mvh
Tommy Duus
Caster og indehaver af DASK-online

- en monolog
- en dialog og
- en fysisk ordløs opgave

- at vælge tekster, der siger dig noget: der vækker genklang i dig og indeholder noget, som du har lyst til at spille for andre
- at vælge tekster, der passer nogenlunde til din egen alder og de menneskelige erfaringer, du har haft mulighed for at gøre
- at vælge tekster, hvor der sker noget med personen eller mellem personerne i scenen
- at undgå tekster, der er meget forklarende eller filosoferende
- at undgå tekster, der er så stiliserede eller abstrakte, at situationen og det menneskelige indhold er svært at forstå
Husk
- at en monolog er en samtale med dig selv, din medspiller eller publikum, og der må gerne forekomme enkelte replikker fra din stikordsgiver i monologen
- at du ikke kan medbringe og bruge musik
- at der kun er meget begrænsede muligheder for brug af rekvisitter og møbler
- at du selv max må medbringe én mindre rekvisit, hvis du skal bruge noget bestemt
- at du vil kunne blive spurgt om det skuespil, som din scene/tekst kommer fra. Derfor skal du læse og sætte dig ind i hele skuespillet, som teksten kommer fra
- at du vil blive afbrudt, hvis du overskrider tiden
Den fysiske, ordløse opgave du skal forberede dig på, er en opgave med en start, en midte og en slutning. Opgaven består i, at du med kroppen og uden ord skal tolke en film eller et teaterstykke, som har gjort indtryk på dig. Du vælger selv den film/teaterstykke, du vil bruge som udgangspunkt for den fysiske opgave. Ud fra det vælger du, hvad du vil arbejde med. Det kan være en situation, en scene, en fysisk handling eller bevægelse, en figur, en stemning eller et billede. Det vigtigste er, at det er noget, der har gjort indtryk på dig. Du skal omsætte filmen/teaterstykket og den betydning, den har for dig, i et kropsligt udtryk og forløb; et lille stykke fysisk teater, som du skal vise for juryen. Dette lille forløb må max. vare 1 minut.
Du skal give din fysiske opgave en overskrift eller titel. Det må ikke være den originale titel, men skal være et eller flere ord, som du selv synes er betegnende for din opgave. Titlen skal du skrive i feltet” Fysisk Opgave” i dit ansøgningsskema.
Når du forbereder den fysiske opgave, er det godt at huske
at man ikke behøver en tekst for at spille teater
at din krop er dit instrument, og det er den, du skal spille med
at opgaven kan løses på mange måder; fra helt realistiske handlinger til abstrakt bevægelse
at der ikke gives yderligere vejledning fra skolen og at du derfor må løse opgaven, sådan som du forstår den
Desuden skal du vide
at din stikordsgiver (fra arbejdet med dine tekster) ikke deltager i den fysiske opgave
at du ikke kan medbringe og bruge musik
at det ikke er vigtigt, om juryen kan genkende den film, du har valgt som udgangspunkt
FORBEREDELSE
Vi stiller ikke krav om, at du skal have arbejdet med en dramalærer eller skuespiller op til prøverne. Nogle aspiranter vælger at gøre det, andre gør ikke – og der er i tidens løb optaget elever, der har forberedt sig til prøverne sammen med en lærer, og elever, der har forberedt sig uden. Men ligegyldigt om du vælger det ene eller det andet, så er det vigtigt, at du forbereder dig. Det vil sige: gør dig klart, hvad der sker med personen eller mellem personerne i de scener, du vil spille, find ud af, hvordan du vil spille dem og øve dig i at gøre det.
Det er vigtigt, du kan din tekst fuldstændigt udenad, så du ved prøverne ikke skal bruge kræfter på at huske, hvad du skal sige, men kan koncentrere dig om at spille scenen.
Vi anbefaler, at du allerede mens du arbejder med teksten til førsteprøven, studerer kravene til anden- og tredjeprøverne på de skoler du har søgt. Du vil dermed have god tid til at forberede dig grundigt på de forskellige opgaver, du vil blive stillet overfor, hvis du skulle gå videre.
Når du forlader juryen, er førsteprøven slut. Hver enkelt skole beslutter, hvem de ønsker at se igen til andenprøven, når samtlige ansøgere har været til førsteprøve. Du får derfor først skriftligt svar på din indsats fra hver enkelt skole primo februar 2015. Alle skolerne sender svar ud pr. mail. Hvis du går videre til andenprøven, får du et nyt skema fra den eller de skoler, du fortsat er ansøger til, og mailen fortæller, hvad der videre skal ske. Du skal være opmærksom på, at mailen skal besvares i løbet af kort tid, og din tildelte mødetid kan ikke ændres. Du kan godt gå til andenprøve på flere skoler. Hvis du bliver afvist efter førsteprøven, får du ingen begrundelse for dit afslag.
Ansøgningsskema
NU ER DU KLAR TIL AT UDFYLDE ANSØGNINGSSKEMAET KLIK HER
KLAGEVEJLEDNING
På Statens Scenekunstskole kan du klage til rektor over skolens afgørelse, og det skal ske senest to uger fra den dag, du modtager afgørelsen. Rektor afgør klagen. Vedrører klagen den faglige afgørelse om, at du ikke bliver optaget på uddannelsen, kan afgørelsen ikke påklages yderligere. Vedrører klagen retlige spørgsmål som f.eks. inhabilitet, overholdelse af ansøgningsfrist m.fl. kan rektors afgørelse påklages til kulturministeren senest to uger fra den dag, du modtager rektors afgørelse. Ved alle optagelsesprøver gør juryen notater om ansøgerens præstation, som bruges ved en eventuel klagesag over juryen. Notaterne gemmes i mindst et år, eller indtil en klagesag er afsluttet.
Søger du en mentor/ skuespillere der skal hjælpe dig igennem processen, har vi på DASK-online samlet henved 500 af slagsen som kan hjælpe dig på vej. Se under "Auditions" på siden her og følg denne vejledning
Vi ønsker dig held og lykke med optagelsesprøverne ;-)
Mvh
Tommy Duus
Caster og indehaver af DASK-online
Mvh Tommy Duus
Caster / Branchevejleder
Dette opslag er arkiveret
Vær klar, når den næste rolle dukker op
Du kan ikke længere ansøge dette opslag. Med en DASK-profil er det til gengæld nemt at ansøge aktive castings, auditions og statistopgaver direkte, når de bliver slået op. Opret din profil én gang – og brug den igen og igen.