WTA - Afstemningen er i gang indtil den 31/10 - kl. 23.59 - KLIK HER

Tilbage
Tilbage til alle opslag
DASK opslag
Andet Deadline inden d. 1. januar 2028

Hvilket formål tjener Agentprofilerne på DASK-online og hvad gør dem særlige?

Hvilket formål tjener Agentprofilerne på DASK-online og hvad gør dem særlige? Som noget helt nyt pr. 01-01 2019 indførte DASK-online Agentprofilen for at vi kunne repræsentere dig som din skuespilleragent. En mulighed du reelt ikke har nogen andre steder i Danmark, da muligheden for en skuespilleragent kun foreligger for skuespillere med uddannelse eller som har haft et gennembrud. Derfor tilpasser vi vores koncept for repræsentation vores målgruppe via dette koncept, som tager højde for netop dig og din status på karrierestigen Vi har nu 8 års erfaring med formen og udvikler videre på formatet og kommer med nytænkning i 2027 ;-) Hvorfor og hvad det betyder kan du læse mere om her: Om Agenture Der er i Danmark ikke nogen agentkultur, som du ser mange steder i udlandet, dertil er det danske marked alt for lille og opgaverne for få. Den agentkultur der findes i Danmark og som har blomstret de seneste år, henvender sig til eliten af danske skuespillere eller shooting stars (upcommings) som har bevist deres potentiale, overvejende med det udenlandske/ internationale marked for øje. De nye agent-repræsentanter som de seneste år har slået sig op, fungere ikke, da de ikke tilpasser sig deres målgruppe. Der er derfor ikke noget kommercielt marked i Danmark som repræsentere den gruppe af skuespillere som i overvejende grad er repræsenteret på DASK. Hobbyskuespillere, freelancere og autodidakte. En agents rolle, er grundlæggende, at være opsøgende i forhold til castings/ auditions og pitche dig til andre castere/ producerende, så du kan komme til casting og derved få en chance for at få rollen (Lukkede castings). En agent varetager også lønforhold og kontrakter i forhold til de roller du er i spil til og lander, og er din advokat og forhandler. Hos en agent er du typisk på kontrakt, som binder dig i en periode. Som oftest indebære det, at du ikke må være repræsenteret andre steder og at alle job og lønforhold skal gå igennem din agent. En agent tager typisk 15-25% af den løn du modtager når du har landet en rolle, uanset hvorfra jobbet kommer. I mange tilfælde må du ikke lave ulønnet arbejde. I nogle tilfælde stiller agenten også krav til at du skal promovere dig på bestemte måder og dygtiggøre dig og tage specifikke kurser. Men agenturer er forskellige og kontrakter ofte individuelle. Du skal have et vist niveau og potentiale, ellers vil det eksisterende marked ikke røre dig med en ildtang. Det er jo en forretning og din agent skal kunne se en investering i at bruge tid på dig. Du er produktet ;-) Markedet og kulturen i udlandet er grundlæggende anderledes og større og bygger på nogle helt andre traditioner, og du må derfor aldrig lave denne sammenligning. På DASK-online gør vi det derfor på vores måde, fordi danske forhold er specielle og fordi du (som er her) sikkert har arbejde eller studie, familieliv mv. som også skal gå op i en højere enhed. Vi giver dig repræsentation på særlige forhold, fordi du ikke har haft et gennembrud. Men hvorfor på DASK-online? Der har i de seneste år været et skred i løn og kontraktforhold i forhold til skuespilleres medvirken i reklamefilm. Vi har igennem de sidste mange år, haft mange forskelligartede sager fra vores medlemmer, hvor de er blevet direkte snydt. Vi kan ikke sidde dette overhørigt, da netop reklamefilmene er en fundamental indtægtskilde for den type skuespillere vi repræsenterer, og som for mange er et grundlag for at kunne tage fri fra arbejde, så netværk kan skabes i eksempelvis ulønnede kortfilm. Dette fundament forsvinder helt når kommercielle producenter underbyder markedet via opslag på facebook og som deles ukritisk via formidlingssider. Vi kan ikke stoppe denne udvikling, men vi kan bremse den. Så det gør vi - med succes ;-) Har du en agentprofil hos os, er vi din advokat UANSET hvor jobbet kommer fra. De jobs der kommer fra os, har vi tjekket op på i forvejen så her skulle der helst ikke være slinger i valsen. Men vi tager også din sag hvis du tilgår jobbet fra andre platforme eller facebook. Her er det dog vigtigt at du læser vores vejledninger så du ikke ender med håret i postkassen. Vi kan helt sikkert hjælpe dig, men ikke trylle en dårlig oplevelse eller underskrift tilbage. Vi skal forebygge og ruste dig ;-) Sådan gjorde vi fra 01-01-2019 og fortsætter med at gøre i 2027 - Vi repræsenterer dig og er din advokat (hvis dette er dit ønske, ikke et krav), men IKKE på kontrakt. Du kan derfor sagtens være Agentprofil med alle de andre fordele vi giver uden at være repræsenteret af os (valget er dit) - Du er frit stillet og kan være repræsenteret på andre platforme og ved andre agenter/ bureauer, samtidigt med at du er hos os, måtte de findes. Ingen binding. (Det er faktisk vores anbefaling at du netop ikke begrænser dig, men vær varsom) - Vi tager ikke noget fee af den løn du måtte tjene, fra jobs vi skaffer dig eller som tilkommes dig andet sted fra, og vi anbefaler altid at du medvirker i kortfilm på alle niveauer, da disse er katalysatoren for dine efterfølgende jobs… også de lønnede. - Vi tilbyder dig adgang til et 12 ugers forløb med "Ongoing Filmskuespillertræning" som du finder ved din profil under "Kurser". Vi er dog ved at opdatere forløbet (2027) - Du vil få betydelige rabatter på forskellige kurser vi tilbyder men også mulighed for at blive en del af vores skuespilleruddannelse (DNA) - Vores 11. hold starter i uge 8 - 2027 (Følg med på hjemmesiden) Grundlæggende caster agenter ikke, da agenten vil kunne påtage sig en uheldig dobbeltrolle. (Få løn for at caste dig og herefter tage provision af din løn!) Vi caster dog stadig og assistere andres casting, men tager her heller ikke procenter af din løn, hverken som caster eller agent, hvorfor vores dobbeltrolle forsvinder. - Vi kigger på din skuespillerkontrakt (lønnede opgaver) inden du skriver under, og forhandler den med dig hvis den ikke stemmer overens med god skik og praksis. Har du skrevet under, kan vi sjældent rage kastanjerne ud af ilden med derimod klæde dig på til næste gang. Send os derfor din kontrakt eller spørg ind til forhold inden underskrivelse. - Vi er ikke noget forbund eller fagforening og kan ikke stille krav til producerende om lønforhold til vores brugere. Vi er ikke en juridisk instans, men kan give en retning og bestemme hvad vi deler på vores platform, som vi allerede gør. Vi stiller rammer for dig og dem der benytter vores system. - Vi anbefaler dig videre i systemet når vi har roller der matcher dig. Altså hvis vi synes du matcher. Det skal på ingen måde fritage dig selv for at tage initiativ og være aktiv. Tværtimod. Din agentprofil må ikke blive en sovepude. Jo bedre vi kender dig, desto bedre kan vi anbefale dig ind de rette steder. Så fordi du får Agentprofil i morgen er ikke ensbetydende med at vi anbefaler dig videre... Ikke før vi kender dig! Kendskab er en proces. - Af samme årsag har vi vores DNA uddannelse. Vi lærer dig at kende gennem dit engagement. Via din interesse og ihærdighed og via din fleksibilitet. Vi ved godt at du har arbejde, studie og evt. børn og at alt ting skal passes ind i en større sammenhæng. Vi anbefaler hvis du er den rette type, kender dit faglige niveau og har den rette indstilling. - Du er fri til at tage alle typer jobs og gøre fuldstændig som du vil. Om de er ulønnede, eller lavtlønnede. Vi er din advokat, som du kan vælge at tage i brug ;-) Enestående profiltype forbeholdt vores Top-ambitiøse skuespillere! Agentprofil/ KUN 1199,- kr (Udløber året efter aktivering)(Derfor INGEN Abonnement!) - Du finder ikke denne profiltype nogen andre steder - i verden! Læs videre og du ved hvorfor ;-) Bemærk: - Du kan KUN opgradere til en Agentprofil hvis du i forvejen har skuespillerprofil. - Agentprofilen er en forlængelse/ overbygning af din skuespillerprofil Bemærk: - Modsat din skuespillerprofil har din Agentprofil udløb et år efter din aktivering/ betaling for en Agentprofil. - Modsat din skuespillerprofil udløber din Agentprofil IKKE grundet inaktivitet i den periode du har en Agentprofil! - Ønsker du at forlænge din Agentprofil, skal du selv gøre dette aktivt. - Vi hæver ALDRIG penge fra din konto!!! (Dette er IKKE et abonnement!) Se her hvilke enestående fordele en Agentprofil medbringer, som gør den absolut enestående:
  • Din profil er NU synlig og kontaktbar for alle filmproducerende (I hele verden) (Se eksempler fra forsiden eller via søgning i databasen)
  • Du bestemmer helt selv hvordan du vil kontaktes af filmproducerende/ Telefonisk/ mail eller via Sociale medier?
  • Du kan via din Agentprofil og via din "Sociale profil" opbygge dig en "faglig følgerskare" (Beskrives ved din Agentprofil)
  • Din Agentprofil vil være at finde først i alle søgninger når der søges efter skuespillere også før vores skuespillerprofiler
  • Hver gang du logger på din profil vil du komme øverst blandt de øvrige Agentprofiler - Vi belønner din aktivitet
  • Du kan linke og henvise/ ansøge DIREKTE til din profil som du ønsker og dele/ ansøge via sociale medier (Enestående Synlighed)
  • Vi repræsenterer dig som din skuespilleragent, hvis du har dette ønske/ behov (Se konceptet øverst)
  • Vi tager ingen procenter af din løn modsat andre - og du må derfor også meget gerne være repræsenteret af andre!
  • Vi vejleder dig i lønforhandlinger og kontraktforhold 1-1
  • Vores Agentprofiler har mulighed for at tilkoble sig vores Online Autodidakte skuespilleruddannelse "DNA", som vi har haft siden 2017. (Beskrives ved din profil)
  • Du har via din Agentstatus mulighed for at koble dig på vores "OnGoing Filmskuespillertræning" (Gratis 12 ugers forløb/ 2027)
  • Du vil kunne drage fordele af rabatter på udvalgte kurser vi afholder
  • Du vil kunne vise dine kortfilm direkte for alle besøgende på DASK-online (Se "Video viden i menuen")
  • Du vil få adgang til unikke artikler om skuespillerteknikker og branchekendskab fra din profil under "Viden om"
  • Du har desuden adgang til alle fordele som ved en skuespillerprofil og Statistprofil
  • Jo bedre kendskab til dig vi har, desto bedre kan vi anbefale dig videre i vores netværk som vi har opbygget siden 1999
  • Bemærk: Vi kan stille krav til dine castingbilleder, da vores sigte er at repræsentere dig bedst muligt Bemærk: Gentagende tilbagemeldinger om utilstedelig opførsel fra producerende vil medføre omgående sletning af din Agentstatus, UDEN advarsel! Som tilfældet er med alle andre profiltyper

    Sådan ansøger du

    Log ind på din DASK-profil for at ansøge opslaget. Har du ikke en profil endnu, kan du oprette en ny.

    Mvh Tommy Duus
    Caster / Branchevejleder

    Alle opslag