Arkiverede opslag

Børneskuespillere søges til opsætning ved Aarhus Teater (Lønnet)


dask nyhed

Børneskuespillere søges til opsætning ved Aarhus Teater (Lønnet)

Deadline inden d. 25. april 2019

Børneskuespillere søges til opsætning ved Aarhus Teater (Lønnet)

Bemærk: Du kan søge helt gratis til alle vores opslåede teateropslag på DASK-online


Aarhus Teater søger til en forestilling sensommeren 2019, tre børn til at spille forskellige roller. Vi søger følgende:

Pige 7-9 år
Dreng 9-12 år
Pige 10-14 år

Der vil være replikker i forestillingen og man medvirker i forskellige scener, så det vil være en stor fordel, hvis du har en eller anden form for sceneerfaring.

Der vil være prøver i perioden 29/7 – 12/9. Du skal have mulighed for at komme til prøve i hele denne periode, men vil ikke blive indkaldt til alle prøvedage - mest op mod premieren.

Denne er d. 13. september 2019 og spilleperioden løber frem til og med 12/10 2019.

Prøvetiderne er mellem 12.00-18.00 indtil den sidste uge før premiere, hvor der også vil være aftenprøver. Du skal have mulighed for få fri fra skole til prøver. I spilleperioden spilles der mandag-fredag kl. 19.30 og lørdag kl. 16.00.

Rollerne vil være aflønnet. Der er tre roller, men vi finder 2 børn til hver rolle, som så deler opgaven imellem sig. Det betyder altså, at man i spilleperioden spiller ca. 3 forestillinger om ugen.

Vi afholder audition, hvor forestillingens instruktør Rune David Grue, dramaturg Susanne Hjelm Pedersen og producent Ebba Bertelsen vil være til stede.

AUDITION vil finde sted: Torsdag d. 2. maj kl. 17.00

Tilmelding skal ske senest 25. april kl. 12.00. Vi forbeholder os ret til at udvælge deltagere til audition blandt tilmeldingerne. Du vil få besked, om du er med, samt mødetidspunkt og sted senest tirsdag d. 30. april kl. 16.00.

Forestillingens titel er endnu ikke offentliggjort



Log ind for at læse mere!





Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


881 Sidevisninger