Viden om
Deadline inden d. 1. januar 2030
Betalende profil eller gratisprofil – hvem kommer først på optagelse?
Betalende profil eller gratisprofil – hvem kommer først på optagelse?
“Hvor meget større er min chance for at komme på optagelse, hvis jeg er betalende bruger?”
Det er et naturligt spørgsmål, som stilles os hver dag. For hvorfor betale, hvis man også kan have en gratisprofil og være heldig at blive valgt?
Svaret ligger i, hvem vi ser først, og hvem der prioriteres, når rollerne skal besættes. Men også i, om du overhovedet matcher den opgave, man sidder med ;-)
Med langt over 40.000 brugere er vi nødt til at prioritere
På DASK-online har vi langt over 40.000 brugere. Man kan ikke gennemgå samtlige profiler, hver gang en produktion skal bruge medvirkende. Det ville heller ikke give mening, når vi eksempelvis søger fem personer i en bestemt alder til optagelser i en bestemt del af landet.
Vi er derfor nødt til at have et prioriteringsprincip.
Betalende brugere er synlige i vores statittdatabse og skuespillerne i vores skuespillerdatabase. Gratis profilerne er i udgangspunktet kun synlige hvis de aktivt søger opslag.
Ved udvælgelsen, prioriterer vi betalende brugere før gratisprofiler blandt dem, der matcher opgaven. Samtidig har din aktivitet betydning for, hvor tidligt du bliver set uanset profiltypen.
Det er naturligt at begynde med de brugere, der aktivt benytter DASK-online. Og det er naturligt, at de brugere, der betaler for platformen og er med til at holde den i gang, får en prioritet. De brugere der er aktive har også en lang højere tilbøjelighed til at takke ja til en uopfordret opgave eksempelvis, hvis vedkommende var aktiv for 14 dage siden, end hvis der er gået 3 måneder. Tilmelder man sig et opslag, er det et aktivt tilsagn.
En gratisprofil giver dig altså en mulighed for at komme i betragtning. En betalende profil giver dig en prioritet i vores udvælgelse.
Hvornår gør betalingen en forskel?
Forestil dig, at vi skal finde 20 statister til en caféscene.
Der er mange profiler, som passer til alderen, området og de typer, produktionen efterspørger. Vi laver opslag så både betalende brugere og grasister kan ansøge. Her begynder vi udvælgelsen blandt de betalende brugere, der matcher opgaven, med opmærksomhed på dem, der er aktive. Det vil sige, der kigger også efter i statistdatabasen samtidigt med at ansøgere på opslag ligges i 2 ansøgerpunker. En for betalende og en anden for gratisterne.
Kan vi besætte opgaven alene via vores betalende brugere, kan pladserne være fordelt, før gratisprofilerne overhovedet bliver aktuelle.
I sådan en situation kan prioriteringen få afgørende betydning. Du kan godt passe til opgaven som gratisbruger, men der kan allerede være fundet tilstrækkeligt med egnede medvirkende blandt de betalende. Jo flere betalende brugere vi har desto mindre bliver den teoretiske mulighed for at bliver valgt ud som gratist. Vores betalende medlemmer betaler jo kun et engangsbeløb, hvorefter deres profilstatus giver dem denne fordel så længe de er aktive.
Det handler altså ikke nødvendigvis om, at du er blevet valgt fra. Du er måske slet ikke nået frem i udvælgelsen, før holdet var sat.
Hvornår bruger vi så gratisprofilerne?
Når opgaven kræver det.
Forestil dig, at vi søger en person i en bestemt alder, som taler et bestemt sprog og kan spille et bestemt instrument.
Så er feltet pludselig meget mindre. Hvis vi ikke finder det rette match blandt de betalende brugere, må vi søge videre blandt gratisprofilerne.
Det samme kan være tilfældet, hvis der skal bruges så mange medvirkende, at vi har behov for at udvide søgningen.
Produktionens behov skal stadig opfyldes. Vi vælger ikke en betalende bruger, der ikke matcher rollen, alene fordi vedkommende betaler. Jobbet er at finde den rette.
Hvor meget større er sandsynligheden så?
Der findes ikke én procentsats, der giver mening for alle brugere og alle opgaver.
Vi kan ikke uden et dokumenteret datagrundlag fortælle dig, at du har eksempelvis dobbelt eller fem gange så stor sandsynlighed for at komme på optagelse.
Men vi kan forklare, hvor fordelen ligger:
Du kommer tidligere i betragtning til de opgaver, du matcher, når vi prioriterer vores betalende brugere.
Ved opgaver, hvor mange kan passe ind, kan den fordel have stor betydning. Ved en meget specifik rolle kan netop dit særlige match få større betydning end din profiltype.
Derfor er der også forskel på at have større mulighed for at blive set og på at være garanteret en plads på optagelsen.
Du køber en prioritet – rollen skal du stadig passe til
En betalende profil ændrer ikke din alder, dit udseende, dine færdigheder, din bopæl eller de dage, du kan medvirke.
Hvis produktionen søger en 75-årig mand i Sønderjylland, hjælper det ikke, at du er en meget aktiv, betalende 25-årig kvinde i København ;-)
Du skal stadig matche rollen. Du skal kunne de relevante dage. Og du skal passe ind i det samlede hold, produktionen har brug for.
Betaling er derfor ingen garanti for optagelser på det du ansøger. Men prioriteringen er en konkret fordel, når du matcher opgaven. Men jo længere du viser du er aktiv, desto større er din sandsynlighed osse.
Din aktivitet er også en del af din synlighed
En profil kan ikke stå alene. Hold dine oplysninger og billeder opdaterede, følg med i opslagene, søg relevante opgaver hurtigt, og svar på henvendelser.
Aktivitet giver os et bedre grundlag for at vurdere, om din profil er aktuel, og om du er interesseret i at komme i betragtning. Derfor er det naturligt, at aktive brugere ses tidligt i processen.
Det betyder ikke, at du skal sidde på DASK-online hele dagen. Men din profil skal gerne vise den person, vi faktisk kan forvente at møde på optagelsen.
Vi skal kunne finde dig, vurdere dig og få fat i dig. Og du skal stadig være den rigtige til opgaven.
Det er samspillet mellem din prioritet, din aktivitet og dit match, der giver dig mulighederne. Derfor kan både betalende brugere og gratisbrugere komme på optagelse – men de står ikke samme sted i køen, når vi begynder udvælgelsen.
Sådan ansøger du
Log ind på din DASK-profil for at ansøge opslaget. Har du ikke en profil endnu, kan du oprette en ny.
Mvh Tommy Duus
Caster / Branchevejleder