WTA - Afstemningen er i gang indtil den 31/10 - kl. 23.59 - KLIK HER

Tilbage
Tilbage til alle opslag
DASK opslag
Casting Deadline inden d. 23. maj 2020 Ansøgning åben

20 videoer til Online Dansk-undervisning søger skuespillere, KBH/ Lønnet

20 videoer til Online Dansk-undervisning søger skuespillere, KBH/ Lønnet Vi søger fire skuespillere til vores nye onlinemateriale til undervisning i dansk for begyndere. Der skal laves 20 små film, som handler om personernes hverdag, skole, transport, fritid, bolig, diverse gøremål, indbyrdes relationer osv. Optagelserne skal foregå i centrum af København og i Hvidovre i midten af juni efter nærmere aftale. Det vigtige for os er at finde de helt rigtige skuespillere, så må vi tilpasse os ;-) De fire personer: Pige på 10-11 år, lillesøster En udadvendt og smilende pige med glimt i øjet. Et energibundt, der suser rundt, går i skole, spiller Playstation/computer og elsker at hygge med familien · Dreng på 16-17 år, storebror Charmerende, sød og følsom fyr. Cykler rundt i byen, går i gymnasiet, spiller måske lidt guitar eller laver noget andet kreativt Far til de to børn, ca. 42-50 år En rar og lidt kejtet mand, der går meget op i sund mad, yoga og meditation. Han har en svaghed for wienerbrød og søde sager generelt, har derfor en lille delle her og der. Er på udkig efter en kæreste. Farmor, ca. 65-75 år En ’flyvende farmor-type’ med skøre briller og farverigt tøj, frisk og altid på farten med veninder og familie. For alle personerne gælder det, at de skal have et tydeligt kropssprog, en tydelig stemme, og at de skal være i stand til at tale i et roligt tempo, som samtidig lyder naturligt. Alle roller lønnes med b-honorar, men af forskellig størrelse da rollerne variere meget i størrelse og omfang Voksne over 18 lønnes med 2000 kr. pr. optagedag og børn under 18 år med 1000 kr. pr optagedag.

Sådan ansøger du

Log ind på din DASK-profil for at ansøge opslaget. Har du ikke en profil endnu, kan du oprette en ny.

Mvh Tommy Duus
Caster / Branchevejleder

Alle opslag 2567 sidevisninger