WTA - Afstemningen er i gang indtil den 31/10 - kl. 23.59 - KLIK HER

Tilbage
Tilbage til alle opslag
DASK opslag
Audition Deadline inden d. 11. november 2026 Ansøgning åben

Simulationstræning: Skuespillere søges til jobsamtaler/ Næstved

Simulationstræning: Skuespillere søges til jobsamtaler/ Næstved Baggrund Vores 1. HF-elever (4 klasser) har i uge 48 en projekt- og praktikuge med titlen ”Det gode liv”. Formålet er at få eleverne til at reflektere over deres uddannelses- og karrierevalg – både generelt og i forhold til de konkrete professioner, de bliver præsenteret for undervejs. Ugen veksler mellem oplæg og besøg udefra samt karrierelæringsmoduler, hvor eleverne bearbejder deres oplevelser og reflekterer over egne interesser og muligheder. Som led i ugen skal eleverne blandt andet arbejde med jobansøgninger og CV. Opgaven Vi ønsker, at to skuespillere udvikler og opfører et rollespil med én til to jobsamtaler med forskellige forløb og udfald. Rollespillet skal give eleverne et fælles udgangspunkt for efterfølgende refleksion i klasserne. Samtalerne må gerne belyse betydningen af forberedelse, motivation, kropssprog og kommunikation samt de forventninger, ansøger og arbejdsgiver har til hinanden. Eleverne skal både få indblik i, hvordan de kan præsentere sig selv, og hvordan de kan undersøge, om et job passer til deres interesser og ønsker til arbejdslivet. Målgruppe og roller Målgruppen er 16–20-årige HF-elever med forskellige erfaringer med jobsøgning og arbejdsmarkedet. Vi søger to skuespillere til følgende roller: - En arbejdsgiver med en spillealder på 40+ år. - En yngre jobansøger, mand eller kvinde, med en spillealder på 20–30 år. Form Vi ønsker et levende og genkendeligt indslag, gerne med humor, som samtidig giver stof til eftertanke. Vi er åbne for jeres idéer til den konkrete udformning. Hvornår? Ons. D. 26/11 kl 12.00-12.30 Varighed 30 min i alt Budget 1.500kr pr. skuespiller: fladt fee Ser frem til at høre fra dig.

Sådan ansøger du

Log ind på din DASK-profil for at ansøge opslaget. Har du ikke en profil endnu, kan du oprette en ny.

Mvh Tommy Duus
Caster / Branchevejleder

Alle opslag