Historier fra virkeligheden/ Når job og venskab går hånd i hånd (Af Line Nørregaard Falcon)

Historier fra virkeligheden/ Når job og venskab går hånd i hånd (Af Line Nørregaard Falcon)

Vi begejstres når vi hører historier som den beretning du skal til at læse. Når det lykkes har vi verdens bedste job. Når folk smelter sammen og finder bånd bliver vi rørte helt ind i sjælen. Vores verden er meget mere end at lave film, men at smede relationer der bliver til venskaber. - Oplevelser og venskaber for livet -

Bedst fortalt af Line selv:

Der er nu gået lidt over et år siden mit første job foran kameraet. Jeg havde tilmeldt mig som gratis profil på DASK og der gik få dage før jeg blev ringet op af Oscar, som skulle caste til Grænseland på DR1. Han stod og manglede en rødhåret tjenestepige.

Jeg kastede mig bare ud i det og mødte op tidlig morgen. Det hele gik så hurtigt, og pludselig stod jeg i kostumen, i fuld 1800-tallets udstyr, og havde ingen anelse om at det her skulle blive startskuddet til så mange fede oplevelser.

Her mødte jeg min erfarne medspiller, medtjenestepige og nu rigtig gode veninde, Mette. Hun guidede mig igennem min første dag på set. Hvad der for mig syntes som et stort kaos, var for hende det rene guld. Folk der løb rundt med ledninger og lys. Jeg kunne ikke se hvordan det her nogensinde kunne blive til noget, indtil en mand siger ”og vi går på optagelse” - pludselig ændrede det hele sig og alle vidste hvor de skulle stå og hvad de skulle gøre. Det store kaos blev pludselig et organiseret setup. Og dér kunne jeg godt se hvad Mette så. Det her skulle jeg have mere af. Et fuldstændigt kaos, men på den rigtig fede måde.

Jeg fik mange statistjobs, reklamejobs og modeljobs. Pludselig stod man jo der, i en verden med selftapes, showreels, klaptræer og monitors. Jeg vidste hverken til eller fra. Det var bare med at prøve sig frem. Hurtigt mødte man en masse skønne mennesker, som var mere end villige til at hjælpe og guide.

Jeg havde 3 dage i Tivoli med optagelser til Friheden sæson 2. Her mødte jeg Karsten, som siden da har været min tro følgesvend igennem alle op og nedture på optagelserne. Vi faldt godt i spænd og vi har hele tiden kunne dele alle de sjove historier med hinanden. Det er venskaber som dét, som gør at jeg virkelig føler mig hjemme i den her verden nu. Alle de skønne mennesker man har mødt på sin vej.

Flemming der altid er at finde på alle optagelser, Henning der både har spillet min bedstefar og min date, Majbritt som jeg sjovt nok altid spiller sygeplejerske med osv. osv.

Nu kan jeg dårligt se et reklame-break i TV, en serie på Netflix eller en kampagne på Facebook uden at sidde og sige ”Hov det er da Kim!” eller ”Ej hvor ser Tina skøn ud der” eller ”Det var Morten!”. Og det er netop det jeg elsker aller mest ved den her verden - … sammenholdet. Alle de mennesker som man har mødt igennem DASK, som man nu holder rigtig meget af, både at følge, men også som venner. Jeg kan da også selv mærke det. Hver gang man har lavet noget som kommer ud, så vælter beskederne ind: ”Jeg har lige set dig i en Telmore reklame!” eller ”Hvor var du god i Ulykken på Storebælt!”.

Vi er så gode til at støtte og bakke hinanden op, tagge hinanden i opslag med mulige roller, øve replikker sammen og lige høre hinanden hvordan det er gået med diverse selfcasts. Vi er gode til at interessere os for hinandens succeser og vi ønsker at det skal lykkedes for hinanden. Dét gør det værd at fortsætte.

De mange venskaber og bekendtskaber på DASK har også budt på ekstra arbejde og flere jobs. Det spreder sig jo som ringe i vandet. På spillefilmen ”Miss Viborg” møder jeg bl.a. Johnny. Johnny er fotograf og vi har nu sammen skudt en række billeder, og jeg er derfor endt som model på hans foto-hjemmeside. Sådan kan man også skaffe jobs - igennem gode DASK-venner.

En af mine yndlingshistorier fra settet, var da vi skulle indspille nogle scener til besættelses-dokumentaren ”En Dans For Livet”, som skulle indspilles på en gammel restaurant i Randers. Det hele var sat op til det store 1940’erne drama på dansegulvet.

Pigerne i flotte gamle kjoler og højt hår og mænd i uniformer. Vi går på optagelse. Midt i optagelsen braser et par ind ad døren, går forbi 3 kameramænd, over ledninger og lys, direkte op i baren hvor de stiller sig mellem to statister i fuld nazi-uniform og spørger ”Kan vi bestille et bord til i aften?”. Der kunne man høre en træt instruktør ”Taaak! Hvem har ikke låst døren!?”. Parret som åbenbart ikke havde lagt mærke til at de stod midt i en filmoptagelse synes jo pludselig at det var rigtig sjovt - og det synes vi andre jo sådan set også!

Når alt kommer til alt, så har jeg jo nok forelsket mig lidt i en verden der ikke er min. Jeg er nyuddannet Cand.Scient i Biokemi og Molekylærbiologi, og man må sige der er langt fra dét og til skuespillet. Jeg har virkelig nydt mit første år som har budt på så mange vilde udfordringer og skønne venskaber. Nu står jeg med en liste på IMDb som jeg er virkelig stolt af og en nærmest fuld booket april-måned. Om det har været Jem&Fix reklamer, kampagner for Sundhedsstyrelsen, DR1 reklamer eller Viaplay serier - så har det været det fedeste jeg nogensinde har gjort for mig selv!

Hilsen
Line

- Tak Line for den flotte beretning fra virkeligheden

Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder