Statist
Deadline inden d. 2. november 2026
Ansøgning åben
DANSERE SØGES TIL DEN NYE STORE DANSKE FILM OM H.C. ANDERSEN/ KBH
DANSERE SØGES TIL DEN NYE STORE DANSKE FILM OM H.C. ANDERSEN/ KBH
Kender du nogen med danseerfaring?
Vi søger mænd og kvinder med danseerfaring, som har lyst til at være med i den kommende store danske spillefilm om H.C. Andersen.
I filmen skal vi genskabe en forestilling på Det Kongelige Teater i 1800-tallet, og vi leder derfor efter dansere, som skal medvirke på scenen som en del af forestillingen.
PRAKTISK
Optagelser: 2. og 3. november
København – studieoptagelser
Honorar: 750 kr. pr. optagedag
Fitting: Én dag i uge 43 eller 44
Honorar for fitting: 350 kr.
Vi søger både mænd og kvinder
Du skal have erfaring med dans
Det er vigtigt, at du kan begge optagedage samt har mulighed for at komme til fitting én dag i enten uge 43 eller 44. Du får senere besked om præcis hvilken dag og tidspunkt, du skal møde op til fitting.
Du behøver ikke være professionel danser, men det er vigtigt, at du har danseerfaring og er tryg ved at lære og udføre koreografi.
OM FILMEN
Filmen er en stor historisk spillefilm om H.C. Andersen, instrueret af Nikolaj Arcel, som bl.a. står bag Bastarden, En kongelig affære og Kongekabale.
Manuskriptet er skrevet af Nikolaj Arcel og Anders Thomas Jensen, og filmen produceres af Zentropa.
KAN DU PASSE IND I 1800-TALLET?
Da filmen foregår i 1800-tallet, søger vi personer med et naturligt look, som kan formes til perioden.
Mænd: Vi ser helst, at du ikke har fuldskæg. Du må ikke være helt skaldet, da håret skal kunne formes til periodens stil. Bakkenbarter er et stort plus.
Kvinder: Vi søger naturlige hårfarver og et naturligt look. Ingen tydelige fillers i læberne eller permanente/faste falske øjenvipper.
Sådan ansøger du
Log ind på din DASK-profil for at ansøge opslaget. Har du ikke en profil endnu, kan du oprette en ny.
Mvh Tommy Duus
Caster / Branchevejleder