Andet

Historier fra virkeligheden/ Herve Toure - Et Stjerneeksempel på vejen til succes


dask nyhed

Historier fra virkeligheden/ Herve Toure - Et Stjerneeksempel på vejen til succes

Deadline inden d. 1. januar 2025

Historier fra virkeligheden/ Herve Toure - Et Stjerneeksempel på vejen til succes

Hvis du er i skuespillerbranchen, kender du helt sikkert Herve, og hvis ikke så kender du ham efter at have læst denne artikel. Ikke bare at du kender ham, men måske kender du også dig selv lidt bedre? - Håber denne sætning giver mening i den sidste ende?

Herve har alle ingredienserne til at blive en succesfuld skuespiller, en rejse han startede på for mange år siden og som han høster frugterne af nu.

En smuk, sympatisk mand med en blid behagelig stemme. Mestre både Fransk og Dansk accentfri og naturligvis Engelsk. Pligtopfyldende, arbejdsom, detaljeorienteret, eftertænksom, filosoferende, selvstændig... En teamplayer.

Spillemæssigt ligger han i grænsezonen af at være "Universalskuespiller", dvs. at kunne spille både helte og skurkeroller, hvilket samlet giver ham et enormt register. Men han egner sig ikke kun til filmen, men også til Scenen, da han netop er blevet ansat som skuespiller på det Kongelige Teater

Herve er stjerneeksemplet på hvordan man over tid kan udvikle sig til at bliver "Rigtig" skuespiller... uden officiel uddannelse. Man stykker skuespillerlivet sammen med de mennesker man møder undervejs. Livet og udviklingen som skuespiller er en proces og samspil med alle de mennesker man møder undervejs.

Heldigvis har vi (DASK) været en del af denne proces igennem en årrække. Vi vil ikke tage æren, for den tilhører Herve alene, men vi er "Nogle" af de mennesker som har formet ham i processen mod målet. Så når "Vores børn" har succes, varmer det helt ind i sjælen.

Herve har været en aktiv del af DASK-online i over et årti, hvor han også foruden rollerne har været behjælpelig med at skaffe folk og tilbyde sin hjælp i rekrutteringen... helt uden at blive spurgt.

At Herve altid har været ambitiøs, uden albuer, har altid været kendetegnende for ham. Kender han en som er bedre egnet til rollen, springer Herve fra og anbefaler en ven eller en kollega. Han er en holdspiller fra øverste hylde.

Noget han sikkert lærte gennem sin anderledes rejse rundt omkring i Europa. Fodbolden var i mange år Herves nerve, hvor han tog til Frankrig som ungdomsspiller og spillede i den 4. bedste række. Senere fik karrieren et skud i Danmark var det på divisionsniveau i både Ølstykke og Værløse og blev en del af reserverne for FC Nordsjælland, men nåede aldrig en Superligakamp da skaderne satte ind, om det var skaderne eller en anden ambition der stoppede fodboldkarrieren, skal stå hen i det uvisse

Men kampen blev erstattet for noget andet... Indstillingen fra træningsbanen tog Herve med sig i kampen om at blive skuespiller. Det kan faktisk sammenlignes næsten 1-1. Jeg vil her ikke udpensle hvordan, men prøv at tænke efter hvor mange ligheder der er for at få succes som fodboldspiller og skuespiller. Hvilken indsats der skal ydes både fysisk men i særdeleshed mentalt... Ja, ret interessant ikke...

Efter flere års bekendtskab og et utal af timevis af snakke om processen med at blive støbt som skuespiller, blev det en naturlig del af Herves vej til toppen, at han skulle være en del af vores DNA uddannelse, da vi startede hold 1. i 2017. Vi havde fornøjelsen af Herve i hele 3 år på DNA, hvorefter Herve supplerede sin retning ved at blive Coachet og undervist af Emma Balcazar, som vi også har et tæt samarbejde med herinde igennem 20 år.

Et match og et møde for Herve, der gav mening og var hans naturlige næste skridt. På DNA fik han strukturen, indsigten og netværket og hos Emma fik han selvværdet, selvtilliden og værktøjerne.

Nu er han ansat på Det Kongelige Teater!

Igen, det er ikke vores (nogens) fortjeneste, ud over Herves egen. Man skal være gjort af det rette stof og have det rette mindset og viljestyrke. Herves vej har taget 15 år, så det er ikke noget hurtigt fiks.

Herve har alle ingredienserne og opskriften til succes. Men fordi du har opskriften her, kan du ikke bage samme kage. Du skal bage din egen kage, med dine ingredienser. Ingen er ens, ingen. - Og heldigvis for det

Kan du spejle dig i Herves historie? Ikke bogstaveligt naturligvis, men i overført betydning?

Hvad er din opskrift? Hvor meget vil du træne, ofre, satse på at få succes med det du brander for... om det er fodbolden, skuespillet eller noget 3.?

Vi takker Herve og ønsker tillykke med jobbet på Det Kongelige og glæder os til at følge de næste mange skridt ;-)



Sådan ansøger du!

Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.



Mvh Tommy Duus

Caster/ Branchevejleder


1408 Sidevisninger