Andet
Deadline inden d. 30. september 2026
AKTUELT - Kortfilmkonkurrencen WTA - Winner Takes All (2026)
AKTUELT - Kortfilmkonkurrencen WTA - Winner Takes All (2026)
Producer en kortfilm til temaet “Afsløringen” i september 2026 og vind 25.000 kr.
Konkurrencen er nu skudt i gang, men vi åbner først for indsendelse af film mandag den 21. september via din profil
Vi anbefaler, at du indsender så tidligt som muligt for at sikre, at eventuelle fejl kan rettes i tide inden den endelige deadline.
Deadline er deadline! (Onsdag den 30. sep. kl. 23.59)
Følg med i vores WTA-facebookforum, hvor du også kan stille spørgsmål, få tips, råd og måske netværk, hvis du mangler nogen at filme sammen med? Klik her
Konceptet kort:
Fra 1. september til den 30. september kl. 23.59 skal du producere og indsende en kortfilm til temaet: "Afsløringen".
Benspænd:
1. Åbningssekvensen
Filmen skal begynde med, at hovedpersonen modtager et telefonopkald. Hovedpersonen tager telefonen og lytter, men siger ikke noget. Herefter afsluttes opkaldet.
2. Nøglen
En nøgle (af en art) skal spille en betydningsfuld rolle i filmens handling. Nøglen skal give adgang til et aflåst rum, en boks, et skab eller et andet lukket sted. Publikum må hverken se eller få fortalt, hvad der befinder sig bag den låste adgang. (Altså du må ikke afsløre det direkte, men dit publikum kan gætte?)
3. Afslutningssekvensen
Filmen skal slutte med, at hovedpersonen ringer en anden person op. Vi må ikke vide, hvem der ringes til, og opkaldet må ikke blive besvaret, inden filmen slutter.
Filmen skal enten være på engelsk (tale) eller med engelske undertekster med en længde på mellem 1.00 - 4.00 minutter (eksklusive credits). Vores sponsorer skal krediteres i din film og på YouTube i den rækkefølge som som anvist nedenfor. Præmien er på 25.000 danske kr. kontant til vinderen - Winner Takes All, som findes 1. december
Konceptet i detaljer:
- Hvis du har en Skuespillerprofil, kan du deltage gratis med 1 film i konkurrencen.
- Hvis du har en Agentprofil, kan du deltage med 2 gratis film i konkurrencen.
Kun vores skuespillerprofiler og agentprofiler fra Norge, Sverige og Danmark kan deltage.
Som filmproducerende:
Hvis du ønsker at producere en kortfilm til konkurrencen som filmproducent uden en profil, skal du finde en skuespiller fra DASK-online til at spille hovedrollen. Deltagelse kan kun ske via den valgte skuespiller. Vores agentprofiler kan kontaktes direkte fra forsiden af DASK-online med henblik på en aftale, og de kan jo deltage med 2 film ;-)
Som skuespiller:
Du deltager ved at producere en kortfilm med dig selv i hovedrollen eller lade andre fra dit netværk producere en kortfilm, hvor du altså spiller hovedrollen. (Drømmerollen?)
Det er op til dig, om du vil lave filmen helt selv, sammen med dine børn, studiekammerater, eller om du vil trække på dit eksisterende netværk for assistance eller selv opsøge dit crew?
Du bestemmer selv, hvilket udstyr du ønsker at optage din film med, og med hvem og hvor mange. Du kan i princippet optage filmen helt alene med en mobiltelefon. Du bestemmer. Det er din historie, din idé og din skuespillerpræstation, der bliver vurderet.
Din film er begrænset af temaet (Afsløringen), benspændet (anvist ovenfor) som er åben for fortolkning samt tiden på mellem 1.00 - 3.59 minutter (kreditsdelen er ikke en del af filmen)
Følgende krav skal opfyldes, for at din film kan nomineres og dermed vinde konkurrencen:
Filmen skal optages i september 2026 med til ovennævnte tema og benspænd.
Indsenderen af filmen skal selv være hovedperson i filmen. (Børn kan være undtaget; spørg os)
Filmen skal have en varighed på mellem 1 og 4 minutter, eksklusiv kreditering. (Din film kan f.eks. vare 3 minutter med 2 minutters kreditering. Krediteringen anses altså IKKE for at være en del af din film)
Hvis filmen indeholder dialog eller voiceover, skal det være på engelsk; ellers skal der være engelske undertekster.
Anvender du musik, skal du have ophavsretten hertil. (Der findes masser af gratis biblioteker online)
Alle vores sponsorer skal krediteres i din film i denne rækkefølge (se listen nedenfor).
Den nedenstående tekst skal inkluderes i beskrivelsen på YouTube, så længe konkurrencen løber.
Alle film skal først uploades til YouTube, og et link fra YouTube skal henvises fra din profil. (Anvises ved indsendelse)
Din film skal indsendes via din Skuespiller- eller Agentprofil fra mandag den 21. september og senest den 30. september kl. 23:59.
Du skal kreditere følgende virksomheder som "Sponsorer" i din kortfilm i denne rækkefølge:
Lee Hansen it
Vagn O. Electric A/S
Guldbjerg Optik
KLC Erhverv
Frisør Kim Magne
Vester Hypnose
Pizza and Dreams
MyreExpressen Skadedyrskontrol
cmproduction
TinkTankDK
Give Tandlægehus
Nedenstående tekst skal inkluderes i beskrivelsen på YouTube, så længe konkurrencen løber:
Kortfilmen "(Din titel)" deltager i den 5. udgave af kortfilmkonkurrencen "WTA - Winner Takes All” 2026, arrangeret af castingportalen Dansk Skuespiller Katalog (DASK-online).
Filmen er produceret frit ud fra temaet "Afsløringen" og har som krav at filmen har en forhåndsdefineret start og slutning samt en nøgle til et hemmeligt rum/ sted
Filmen konkurrerer om en kontant præmie på 25.000 dansk kr. som er sponsoreret af:
Lee Hansen it
Vagn O. Electric A/S
Guldbjerg Optik
KLC Erhverv
Frisør Kim Magne
Vester Hypnose
Pizza and Dreams
MyreExpressen Skadedyrskontrol
cmproduction
TinkTankDK
Give Tandlægehus
Du kan se og stemme på denne film samt andre deltagende film i konkurrencen på: http://www.dask-online.dk fra den 5. oktober til og med den 30. oktober.
Forløbet efter indsendelse:
Fra mandag den 5. oktober - 31. oktober vil alle film, der overholder vores simple formelle krav, blive vist på DASK-online for vores mere end 44.000 brugere fra Danmark/ Norge og Sverige. Her vil der være mulighed for at afgive stemmer via e-mail (yderligere info følger).
Fra den 5. november vil de fire film med flest stemmer fra online afstemningen kvalificere sig til vores finale. Dertil kommer én film, der modtager et "Wildcard" fra DASK. (Bemærk: Antallet af finalister kan opjusteres afhængigt af antallet af indsendte film!)
Mellem den 5. november og 1. december vil en fagjury udvalgt af DASK afgøre vinderen blandt finalisterne. (Juryen vil blive offentliggjort den 1. november.)
Den 1. december har vi en vinder af den 5. udgave af "WTA - Winner Takes All" 2026, som vil være æren og 25.000 kr. rigere ;-).
Efter den 1. december:
Alle deltagende film vil blive vist i vores WTA-Galleri på DASK-online. Galleri - Klik her
Som deltager og producent af en film kan du til enhver tid slette din film fra YouTube og dermed fra listen. Vi forbeholder os dog retten til at kunne vise vinderfilmen fremadrettet.
Vi har yderligere planer for filmene i fremtiden - mere om det senere ;-)
Note: Du beholder alle rettigheder til dit materiale og din film og kan frit sende den rundt til andre filmfestivaler, anvende den i showreel og dele den på din profil. Vi opfordrer dig til at dele din film med hele verden både under og efter konkurrencen for at skabe synlighed for både dig selv og vores sponsorer
Note: Indtil lørdag den 6. september kan der forekomme mindre formuleringsændringer ved uklarheder. Ved at følge med i vores facebookgruppe vil du kunne få heads up på mindre justeringer
Følg med i vores WTA-facebookforum, hvor du også kan stille spørgsmål, få tips, råd og måske netværk, hvis du mangler nogen at filme sammen med? Klik her
Konkurrencen er startet - sæt i gang ;-)
Sådan ansøger du
Log ind på din DASK-profil for at ansøge opslaget. Har du ikke en profil endnu, kan du oprette en ny.
Mvh Tommy Duus
Caster / Branchevejleder