Spejl dig i vores Agentprofiler - Eller i andres Agentprofiler
Spejl dig i vores Agentprofiler - Eller i andres Agentprofiler
Spejl dig i vores Agentprofiler - eller i andres Agentprofiler
Vi har en helt unik profiltype her på DASK-online, som du ikke finder andre steder i verden... Men det er en længere forklaring ;-)
Spejling
Dette skriv handler om begrebet "Spejling", som er vigtigt at få en forståelse af i forhold til din forståelse af dig selv og din proces i forhold til at lande rollen i sidste ende.
Formålet med din profil, uanset hvilken profiltype du har, er at skabe kontakt mellem dig og en filmskaber i den anden ende. Det kan gøres på mange måder. I den proces kan man lave fejl i forståelsen af, hvad der ville være "bedre" at gøre.
Hvad dette "bedre" er, kan virke lidt abstrakt, fordi der ikke findes nogen formel.
Vi giver vores egen guide til, hvordan du kan udforme dit CV med tekst, castingbilleder og video. Men det er blot en vejledning, ikke en sandhed i sig selv. Men naturligvis er den begrundet i snart 25 års erfaring.
Sådan gør du:
1) Find forsiden af www.dask-online.dk
2) Søg efter skuespillere i vores skuespillerdatabase (Topmenuen).
3) Skuespillere, som har et "rødt telefonrør", er vores Agentprofiler, som har en "Åben profil". Det betyder, at alle i hele verden kan tage direkte kontakt til dem med henblik på castings og skuespillerroller, men det betyder også, at DU kan se dem og se, hvordan de sælger sig selv.
4) Nu begynder din spejling og læring. Når du kigger de forskellige profiler igennem, hvad tiltaler dig? Er nogle castingbilleder mere hensigtsmæssige end andre? Linkes der til video, og hvilken type video er der, hvis overhovedet? Hvor linkes der til video fra profilen?
Hvad skrives i de forskellige CV-bokse, og hvordan er tingene opstillet?
5) Når du ser andre profiler, hvad tænker du så om din egen? Kan der foretages justeringer, så du kan sælge dig selv bedre, så det er dig, vi får lyst til at kontakte med den næste rolle?
Bemærk: Spejling handler ikke om at stjæle, men om at hente inspiration. Ingen opfinder den dybe tallerken i denne sammenhæng.
Vi anbefaler, at du bruger tid på at gøre noget ud af din profil og løbende opdatere den, når du finder det nødvendigt. Det er vores tilgang til dig og vores vindue til at følge dig.
Giv dig tid til at hente inspiration ... Det giver også motivation ;-)
Tip: Når du opdaterer din profil, skal du gøre det fra en computer, da du har bedre overblik her.
Tak fordi du er en del af DASK-online.
Sådan ansøger du!
Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder
3363 Sidevisninger