Mandlige Statister mellem 20-70 år søges til kunstfilmen: HOLE/ KBH (Ulønnet)
Mandlige Statister mellem 20-70 år søges til kunstfilmen: HOLE/ KBH (Ulønnet)
Mandlige Statister mellem 20-70 år søges til kunstfilmen: HOLE/ KBH (Ulønnet)
Til en scene i Emma Rosenzweigs kommende kunstfilm HOLE søger vi mænd i alderen 20-70 år til at medvirke som publikum i en teaterscene.
HOLE er det centrale værk i Emma Rosenzweigs kommende soloudstilling på Nikolaj Kunsthal i efteråret 2026. Filmen vises som en storskalainstallation i kunsthallen og er udviklet særligt til udstillingen.
Medvirkende skuespillere: Asta August, Ida Cæcilie Rasmussen, David Dencik og Gizem Erdogan.
Om filmen
HOLE følger tre kvinder, Faryal, Vera og Ingrid, som søger tilflugt i et isoleret sommerhus efter hver deres livskrise. Under opholdet begynder virkelighed, frygt og begær langsomt at flyde sammen, mens en fremmed mands tilstedeværelse forskyder deres relation til både hinanden og omgivelserne. Filmen bevæger sig mellem psykologisk drama og drømmelogik og undersøger temaer som begær, sårbarhed, og kontrol.
Om scenen
Den scene, vi søger statister til, indgår i en drømmesekvens. Ingrid, spillet af Asta August, sidder alene på scenen i Hofteatret, mens publikum ser tilbage på hende. Mændene i publikum har den ene hånd nede i bukserne på en seksuel ladet måde. (Bemærk denne præmis - og skriv til produktionen hvis spørgsmål!)
Praktisk information
Dato: 15. juli 2026
Tid: Kl. 09.00-11.30 (selve optagelsen varer højst ca. 2 timer)
Sted: Hofteatret, København
Vi søger mænd i alderen 20-70 år. Der kræves ingen skuespillererfaring, blot lyst til at være en del af et ambitiøst kunstfilmprojekt.
Sådan ansøger du!
Ansøg opslaget fra din profil eller opret en ny.Mvh Tommy Duus
Caster/ Branchevejleder